Endnu engang godt nytår til alle læserne. Den første anmeldelse i 2011 er af den øl, jeg drak til nytårsmiddagen 2010.
Det er en øl, jeg har haft liggende siden efterårsferien, hvor jeg var med min lille familie i Aalborg Zoologiske have. Det er mange år siden, jeg har været der sidst – ja, det har jeg faktisk ikke været, siden jeg flyttede fra Jylland til Sjælland, og 17 år senere flyttede tilbage igen. Så det er i hvert fald 20 år siden sidst.
Dengang må Aalborg Zoo have været omkring 55 år gammelt, for nærværende øl er brygget i anledning af havens 75 års fødselsdag, og findes der overhovedet nogen bedre måde, at fejre et jubilæum på, end at lade en øl brygge til sin ære? Tilbage står kun at håbe, at kvaliteten også står mål med de gode intentioner. Aalborg Zoo fortjener i hvert fald en god øl at blive fejret med.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid bedre kunnet lide Aalborg Zoo, end fx Københavns Zoo, der bærer præg af at være ældre og ofte ikke have så gode faciliteter for dyrene. Nu er det ganske vist også ved at være længe siden, jeg har været i Københavns Zoo, og jeg har læst mig frem til, at de i mellemtiden også er kommet godt efter det, men det forbliver Aalborg Zoo, jeg husker som den zoologiske have, jeg kom i, da jeg var ganske lille, og som jeg syntes var så spændende.
Af bagetiketten fremgår det, at Zoo Jubilæumsøl skulle være en stærk pilsner. Alkoholindholdet ligger da med 5,5 også lidt højere end de vanlige 4,6 – så for min skyld kan man gerne kalde den stærk. At man kalder det en pilsner, vil jeg derimod gerne problematisere.
Nok er den undergæret, men den er både alt for mørk og alt for sød til med rette at kalde den en pilsner. Det ligger til gengæld lige til højrebenet at betegne den som en bajersk øl. Den mørkebrune farve, det gyldenbrune, tætte skum samt den søde duft peger alt sammen i denne retning. Ganske vist ligger bajersk øl og pilsner tæt på hinanden, med den kolde gæring og så’n, men jeg sætter en ære i at kalde en spade (med lige blad) for en spade, en skovl (med bukket blad) for en skovl, og en bajersk øl (med ristet el. mørk malt) en bajersk øl – og ikke en pilsner (med lys malt). Også selvom det eneste, der skiller dem, er malten.
At der tilsyneladende er rod i betegnelsen rokker dog ikke ved, at det er en rigtig god bajersk øl, man sidder med. Den smager skønt af både sødt og bittert, og der er en ganske velafstemt balance mellem de dominerende smagsnuancer af kaffe, ristet malt og en antydning af chokolade. Øloplevelsen klinger elegant af med en dejlig maltbrændt eftersmag ved mandlerne. Den spiller på de klassiske aromaer, som man ved, fungerer. Til gengæld er der ikke så meget nyt under solen. Den er hverken særlig original eller sofistikeret i sit udtryk, den spiller til gengæld sikkert og velafbalanceret, så man alligevel ender med et gedigent brygresultat.
Jeg håber oprigtigt på, at denne øl forbliver i handlen, selv om den er brygget i anledning af et jubilæum, der i sagens natur kun finder sted én gang. For den er bestemt mere værd, end at gå i glemmebogen, når jubilæet er ovre. Desværre ser den ikke ud til at blive brygget i fremtiden, da den hverken er omtalt på Zoos eller på Søgaards Bryghus’ hjemmeside. Det er faktisk ærgerligt.
Anyways … Et nyt år betyder om ikke nye tider, så i hvert fald et nyt tema. Temaet fra nu og så lang tid frem det må tage, har jeg valgt at kalde “Det tynde øl fra Fakta”. Hvor meget jeg end ønsker det, har jeg ikke rigtig ressourcer i øjeblikket til at gå på de store specialølsekspeditioner, og jeg har derfor valgt at fokusere på det lokale supermarked for at få stillet min ølnysgerrighed. Jeg har ikke de store forventninger til kvaliteten af de øl, der vil indgå i temaet – der er et par udenlandske øl, jeg glæder mig til, men ellers står den på kedelige standardøl herhjemmefra, som jeg endnu ikke har prøvet. Men som jeg har sagt så ofte før, så er det oftere sjovere både at læse og skrive dårlige anmeldelser, end gode. Det hjælper mig altid til at holde humøret oppe, når jeg kløjes i billigt discountsprøjt, at jeg bagefter skal give bryggeriet og ikke mindst brygget omtale som forskyldt.
