Et lyspunkt …
Jeg ved godt, at altid starter det nye år med en status over det forgangne års øl. Men på grund af almindelig slendrian, er jeg endnu ikke helt klar til årsberetningen, da en enkelt øl, som jeg drak juledagsaften, endnu mangler.
Det er denne Zähringer fra julekalenderen. Privatbrauerei Eichbaum er producenten, ligesom ved flere andre af julekalenderens øl, og det bliver forventningerne ikke store af.
Visuelt er brygget imidlertid en veltimet fryd. Netop som den spæde julesne falder, klæber skummet sig i friske fnug på glassets inderside. Duften er også sådan lidt henad sne, især når det skænkes friskt fra køleskabet, og for nu at yde lidt støtte til de læsere, der ikke er bekendt med bloggerens til tider underspillede sarkasme, kan jeg afsløre, at det olfaktoriske indtryk ikke leveres af en sytten tons stempelpresse.
Overraskelsen indtræder, da det korngule standardpilsnerbryg får kontakt til tungen første gang. Der udløses en krydret og fyldig humlearoma med markante indslag af gran og kommen. Det er pikant og slet ikke ujulet med træer og julesnaps in mente.
Man mærker det især i ganen, hvor de krydrede indslag prikker ekstra meget, og endnu en øl, der netop formår at stikke hovedet op over de andre alt for mange kedelige øl i julekalenderen er en realitet.
Nårh ja – tørstslukkende egenskaber har brygget stadigvæk. Men det gør bestemt ikke noget, når det samtidig smager godt.
