Broget og helstøbt …
Trængslerne med at kategorisere Kongebrygs øl fortsætter. Også dette bryg betegner bryggeriet som en ukendt stilart, og det på trods af – eller måske netop fordi – det er et samarbejdsbryg mellem bryggeriet på den nu nedlagte kaserne i Næstved og Rocket Brewing – et bryggeri i Haslev, der har specialiseret sig i syrlige øl. Man kunne ellers forestille sig, at når der var hele to bryggerier til at bestemme stilarten, burde der være arbejdstimer nok til rådighed. På den anden side er der også flere kokke involveret, der alle sammen lige skal have dén ingrediens med, og dén … og dén og dén og dén …
Så kan det hurtigt blive kompliceret.
Untappd angiver den til at være en ‘Saison’ og RateBeer som en ‘Belgian Ale’. En saison er den alt for kraftfuld til at være, så den tror jeg ikke på. Belgian Ale-betegnelsen forekommer mig at være en gummikategori til en masse øl, man ikke aner, hvordan man skal kategorisere, og så er vi jo sådan set næsten ligevidt.
At det er en ale er jeg til gengæld ganske sikker på, er rigtigt. Og så er vi da nået et stykke af vejen. Desuden er løden ovre i det brungrumsede, så i mangel af bedre har jeg besluttet mig for at kalde den en Brown Ale. Døden skal jo have en årsag, eller noget …
Til gengæld kan jeg allerede nu afsløre, at brygget – trods flere kokke – bestemt ikke er fordærvet.
Brygget er jo faktisk et gensyn fra ølfestivalen i lokomotivhallen. Jeg siger helt bevidst gensyn, for som man vil kunne læse i indlægget, hvis man scroller ned til den sidste øl, jeg prøvede – “Solbær Sour”, så fik jeg faktisk denne at se, men uden at prøve den, da den var udsolgt.
Jeg har stadig ikke helt tilgivet grafikeren bag etiketten for ikke at bruge rigtige kyrriliske bogstaver, men latinske, der strategiske steder er spejlvendt. Skrifttypen, farvesammensætningen og ikonografien er til gengæld som hentet ud af sovjettiden, så der har grafikeren gjort arbejdet godt.
Over det brunorange bryg knejser en nydelig gylden flødetop. Det afgiver en aromatisk frugtig bouquet af umodne æbler, syrlige svesker og sødme af karamel på en bund af insillage og hestestald. Det er im Ernsten ment som ros og intet andet.
… og idet brygget rammer tungen går festfyrværkeriet i gang. Friske noter af halm og græs, og gærede noter af det samme branker smagsløgene på en bund af lakrids, der tæsker løs på bagtunge og brænder i næsen. En syrlig kant af brunkål (det er også en ros) yder friskhed og yderligere karakter til det i forvejen brogede bryg. Med tiden tager bitterheden til og bliver skarpere – næsten IPA-agtig i sit udtryk. Og hver gang det velkarbonerede bryg sender luft op gennem svælget fra maven mærkes den autentiske smag af aromahumler – syren- og rosenblomster, blandet med bergamotolie og bitterhed af frisk nåletræ.
De mange forskellige smage får ikke for lidt. Og som en brovten hån mod alle forventninger forbliver brygget på trods af de mange indbyrdes modstridende indtryk både veldrejet og velafstemt. Samtidig har brygget noget af den fandivoldskhed, som man umiddelbart forventer af et bryggeri, der har til huse i en nedlagt kaserne, men som måske har manglet lidt.
I stedet har man været forkælet med hjertevarme og venlighed – disse er til gengæld nedtonet lidt denne gang, men hey – it’s all good!
Men endelig er der noget øl fra Kongebryg til dem, der også godt kan lide det lidt voldsomt.
Og hvorfor lige Jurij Gagarin, spørger I? Jeg har ingen anelse. Men Bryggerne kan spørges direkte i weekenden, hvis man frekventerer livsstilsmessen ved Bernstorff Slot, hvor de har en stand.
Ved et pudsigt tilfælde vil jeg også være til stede i standen. Det kan være vi ses.
