Velkommen tilbage på Amager!
Der sker så sandelig noget. Her på bloggen skriver jeg som bekendt også vidt og bredt om min lille familie, og hvad der sker i vores nogle gange lidt for spændende liv. De læsere, der følger med vil vide, at vi for godt et halvt års tid siden flyttede til Irland, fly[g/t]tede hurtigt tilbage til Danmark igen, og flyttede ind hos min far i Hvalsø. Der boede vi så på mit gamle teenageværelse, fire personer i fem stive måneder … og nu er det endelig overstået!
Vi er alle fire, Linda, Thorolf, lille Thyra og jeg flyttet ind i en ny lejlighed på Amager, det sted i verden, hvor jeg føler mig allermest hjemme, efter at have tilbragt min studietid på Grønjordskollegiet få hundrede meter fra der hvor vi nu bor. Indflytning er altid et helvede, men omsider er der ved at komme lidt skik på det hele igen. De gamle møbler er ved at blive samlet, emballagen fra de nye er kørt på genbrugsstationen – TV og internet virker!
Der er også allerede blevet drukket nogle øl i den nye lejlighed. På dagen hvor vi flyttede skulle det naturligvis fejres, at vi nu var færdige med det værste slæb. Jeg og min hjælpende hånd delte et par Øko-Thy, en Sam Adams Latitude 48 IPA og en Boston Lager – samt nogle Grøn Tuborg (undskyld), som fulgte med det pizza-tilbud, der stillede sulten efter de mange strabadser.
Først for et par aftener siden, efter at have samlet en stigereol, så jeg mit snit til endelig at få smagt på den første for mig ukendte øl i det nye hjem, en Woody Creek fra det amerikanske bryggeri Flying Dog. En Wit-bier – en hvedeøl efter belgisk forbillede af den type, jeg sædvanligvis er ganske skeptisk over for.
Man kan med god ret spørge sig, hvorfor jeg lægger ud med en øltype, jeg i bund og grund ikke bryder mig om. Vel – den er købt i Netto Hvalsø engang i efteråret, og har stået i min fars fadebur næsten al den tid, vi har boet der. Så det var bare på tide. Den er flyttet ind i det nye amagerkanske hjem sammen med tre andre øl, som jeg i de næste indlæg vil behandle under temaet ‘Indflytningsøl’. Ud over denne, gælder det Raasted Påskebryg, Herslev Bryghus’ India Dark Ale, samt Ørbæks Kors Øøll (sic).
Så velkommen til hippiehyblen på Amager, og den første af fire Indflytningsøl.
Woody Creek er højgul i løden og har et ganske skrøbeligt, omend lifligt og fedtet, kridhvidt skum. At der er tale om ufiltreret øl er tydeligt på det gule øls uigennemsigtighed og grumsethed. Duften er sød, frisk og præget af et markant gærelement – for så vidt ikke noget nyt under solen, når det gælder witbier.
Også i smagen er gærelementet fremtrædende, men ikke på den ubehagelige måde, jeg alt for tit har oplevet. Derimod giver det brygget en vis skarphed, der fint matcher en markant sødme af appelsiner og en hvas syrlighed af lime. En let sprittethed giver fylde, og i eftersmagen finder man den eftertragtede bitre humle med mere præg af blid nøddefylde end skarp træbitterhed, som gærede bryg ofte får, når bitterheden skal træde frem over gærelementet.
Brygget er iøvrigt tilsat koriander og appelsinskal (ja, brygtraditionen er belgisk-amerikansk og ikke spor tysk), men det er ikke noget, der præger brygget – allerhøjst afstemmer det en smule i retning af det søde, så gæren ikke overtager helt.
Smagsbilledet er komplekst og sammensat, men også lidt vandet. Selvom sødmen er markant, har brygget ikke rigtigt den fornødne styrke i smagen, og kvalificerer sig i sidste ende bedst som en bælleøl. En interessant, smagfuld og anderledes bælleøl, men en bælleøl ikke desto mindre.
