Mere til fest end til jul
Neumarkter Lammsbräu har markeret sig som det økologiske bryggeri i Tyskland. Samtlige produkter er produceret med økologiske og GMO-fri råvarer, og det er jo alt sammen meget godt. Man kan desværre også ærgre sig en smule over, at kvaliteten aldrig rigtig står mål med de gode intentioner, og det er bestemt ikke fordi økologisk øl ikke kan være godt. Det har blandt andre danske Bryghuset Braunstein aldrig så tydeligt demonstreret.
Men det er ikke kun i den økologiske profil, at Neumarkter Lammsbräus ambitioner udi politisk korrekthed skinner igennem. Selve nærværende øls navn nærmest runger af det, thi der er ej tale om en juleøl – næh nej – der er skal tale om en ‘Winterfestbier’ – en Vinterfestøl. Så undgår man at træde de trossamfund, der ikke fejrer jul over tæerne, og skulle nogle individer iblandt visse af trossamfundene ikke tage det med religionens øvrige lære så tungt, kunne bryggeriet måske endda vinde et par nye kunder. (Bortset fra, at hvis føromtalte individer allerede så stort på forbuddet mod nydelse af alkohol, så ville de nok heller ikke have det store problem med, at der stod “Weihnacht” på ølflasken – men man ved selvfølgelig aldrig.)
Denne øl var i øvrigt en julegave fra min kære viv, der jo trofast bakker mit bloggeri op, og det er skam gengældt. Hendes blog er i øvrigt flyttet hertil, mens vores fælles tegneserie fortsat er, hvor den hele tiden har været. Den blev nydt til et overdådigt aftensmad, bestående af konfiterede andelår med sovs lavet på fedtet fra juleanden med dertil hørende kartofler og gulerødder. Det var også den sidste juleøl, jeg havde tilbage, så nu kan julen så småt erklæres endeligt overstået … hvad øl angår i hvert fald. For vi har stadigvæk rigeligt af både nødder og figner.
Oven på Oranjeboom-pilsneren mærker man med det samme, at nærværende øl, der også er af pilsnertypen, er i en helt anden klasse. Den dufter simpelt hen af mere, om det så i sig selv ikke er direkte overvældende. Pilsnertypens velkendte letsyrlige bouquet blander sig nydeligt med en krydret duft af humle med et pikant tilskud af nelliker. Farven er mørkgylden med off white skum.
Smagen er fyldig, og relativt kraftig – smagningen er fortsat påvirket af det hollandske flop. Bitterheden er hård og tør, som man kender det fra andre tyske pilsnere. Den præges også af en pikant bismag af lakrids, der yder den den nødvendige karakter til at skille sig ud fra andre stærke øl, man har prøvet, og man glæder sig i det stille over, at duftens syrlighed ikke går igen i smagen. Eftersmagen lader til gengæld noget tilbage at ønske. Den er svag, omend luftigt pikant bitter.
Som juleøl betragtet, og sammenlignet med andre juleøl, som man kender dem herhjemmefra, mangler den dog lidt karakter. Det søde, man kender fra hjemmemarkedets bryggerier er ikke præsent, og det mangler for at kunne matche den fede julemad ordentligt. Hvis jeg ikke vidste, at den blev lanceret i forbindelse med julen, ville jeg nok bare have taget den for en stærk guld- eller exportøl.
Og som export- eller guldøl betragtet er den nu også ganske udmærket.
