
Winter lyder jo skønt. Det er min yndlingsårstid – især når der er sne, som i denne sæson. Men selv for mig kan vinteren også blive for lang, og jeg indrømmer – hårdt presset … Nårh pyt – jeg ville ønske, at vejret snart blev varmere og sneen smeltede. Nu er det blevet lyst nok til at jeg undgår vinterdepressionen, så foråret – det nødvendige onde af regn, blæst og lave temperaturer før sommeren må gerne komme.
Lager derimod har jeg mere blandede følelser over for. Selvom bryggeriets Boston Lager var en af de bedste pilsnerøl, jeg har prøvet, levede Black Lager ikke op til forventningerne. I det hele taget er det specialøllene, bryggeriet mest har brilleret ved, og selv da har resultaterne været svingende.
Farven fejler dog ikke noget. Brygget er rødbrunt med lys gyldent skum. Duften er svag, vandigt for ikke at sige decideret fraværende.
Smagen er syrligt sød med karakter af malt forskellige syrlige bær samt frisk humle. Det er en spinkel smag uden særlig fylde eller væsen. Man kan dog glæde sig over, at smagen samtidig er rar med en kælen maltkarakter fulgt af en blød nøddebitter kant.
Det vandede udtryk skuffer imidlertid den kvalitetsbevidste gane og det forbliver en uudfordrende og ufarlig øl. Velsmagende men ufarlig.