Uden transcendens …
Til min fødselsdag fik jeg også et bryg fra det lokale bryghus. Åbenbart gjorde de sig overordentligt godt bemærket med en IPA ved navn ‘Batch 1000’ sidste år, som de allerfleste andre ølbloggere her i landet gjorde til deres favorit som årets øl. Jeg har endnu til gode at prøve den, men i en indledende vurdering af bryggeriet, ville det ikke være rimeligt at undlade at nævne det.
Også dette bryg er en IPA. Den er tænkt som en Vinter-IPA, og er derfor krydret med sæsonens frugt – appelsinskal. Bagetiketten er prydet af en mindre roman, der op og ned af vægge og stolper tærsker langhalm på en masse gammelkendte klichéer om vinterens mørke og andre fortrædeligheder, og østens forbarmende sol. Reelt indhold skorter det mildt sagt på, men det fremgik da i det mindste, at der var tale om en Vinter-IPA. Det kunne man måske også bare have skrevet nede i hjørnet et sted.
Nå – brygget skal jo ikke dømmes på baggrund af marketingafdelingens spilfægterier. Forsideetiketten skal i øvrigt have rosende ord med på vejen for at være rigtig flot.
Det tågede, citrongule bryg under det letgyldne skum dufter i hvert fald som en IPA gerne gør – skarpt humlet, men i øvrigt garneret med en ikke vinter-uagtig finish af vanille, og en varm sødlig fylde, der nok hidrører fra den tilsatte appelsinskal.
Bryggets bitterhed er traditionelt tæt og sprød af grannåle og frisksavet fyrretræ. Det vinterlige twist mødes i eftersmagen, hvor appelsinsødmen igen melder sig som en afrundende fylde, der også lægger en dæmper på den mest krakilske bitterhed.
Amager Bryghus slår dermed en masse gode takter an, og leverer om ikke andet en rar og venligere version af den traditionelle IPA. Imidlertid synes denne blogger at det færdige resultat virker lidt sammensat. Sødme og bitterhed formår ikke at transcendere til et højere niveau, men forbliver adskilte egenskaber i produktet.
Men dermed ikke sagt, at brygget ikke er godt – slet ikke!
