– Velkomponeret Påskeøl
Det hænder, at jeg glemmer nogle af mine pointer i et indlæg, og så er der jo ikke andet at gøre, end at gemme dem til mit næste. Det skete også sidst, da jeg så småt tog fat på årets påskeøl. Jeg glemte fx helt at gøre en pointe ud af, at der åbenbart ikke findes fastelavnsøl. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad forretningerne overhovedet skal sælge mellem jul og fastelavn, for efter fastelavn står den som bekendt på påskebryg til den helt store guldmedalje – men ikke én dag før. Ville en fastelavnsøl ikke kunne udfylde det hul i kontinuiteten, der er mellem jul og fastelavn? Det er hermed en idé der er givet videre, og hvis nogen bruger forslaget kræver jeg kontant udbetaling af royalties.
I mellemtiden – ja, det er faktisk ved at være et godt stykke tid siden – har mit foretrukne ølglas også måttet lade livet, uden at jeg har fået fortalt om det endnu. Der er tale om Urquell-glasset, der om ikke andet kan mindes ved de mange gange, det figurerer på billeder her på bloggen. Hvad værre er, er at vores stegeso også er afgået ved døden, og vi prøver desperat at finde en ny til ikke alt for mange penge.
Til gengæld glæder det mig at kunne meddele de få ølinteresserede, der endnu ikke har opdaget det, at Beerticker er genopstået fra de døde – og hvad kunne være mere passende her op til den stundende højtid, midt i påsketemaet? Ja, måske kræver det, at man går lidt mere op i den slags, end jeg gør. Beerticker er jeg i hvert fald glad for at se igen, men at det skulle ske her op til påskeøllenes lancering, lægger jeg ikke det store i.
Til gengæld vil jeg oprigtigt lovprise dagens øl, Willemoes Påske Ale, fra Bryggeriet Vestfyen. Willemoes er Vestfyens specialølserie, og ingen af dem, er blevet testet her på bloggen endnu, så det er på høje tid. Der er i øvrigt to typer påskebryg fra Willemoes, denne ale og en undergæret en af slagsen – man fristes til at sige regulær. Sidstnævnte vil også finde vej til nærværende blogs sider.
Denne ales lød er ganske mørk, hvilket ikke er mærkeligt, når man ved, at den er tilsat E150c, ammoniseret karamel, et tilsætningsstof, der kan give svækket immunforsvar, hvis man mangler B5-vitamin. Så vær forsigtig, hvis man døjer med den slags. Og hvorfor ikke bare bruge et andet karamelfarvestof, der ikke giver de problemer? – Eller hvorfor ikke helt lade være med at komme farve i? Ja jeg spørger bare, for jeg kan ikke lade være, og jeg kan ikke lade være med at blive irriteret over det. Lettere irriteret bliver jeg selvfølgelig også af øllets navn. En overgæret påskeøl må hedde en påskeale – og kan man ikke lide hiaten, kan man for min skyld gerne kalde det en påske-ale – men s’gu ikke en “påske ale”. Udover dette, ville jeg aldrig stave ‘påske’ med svensk å, når skrifttypen er Old English. Men det skæmmer trods alt ikke så meget, som den unødvendige – og iøvrigt ukorrekte – orddeling.
Skummet er letgyldnet og tyndt i det. Man skal også hælde temmelig voldsomt for at få øllet til at skumme i det hele taget. Det er usædvanligt for overgæret øl. Den dufter af – praktisk taget ingenting. Når jeg oplever den slags, at øl ikke kan smages eller duftes, lader jeg gerne min viv dufte eller smage, og hun hævdede, at den duftede sødt. Så hvis ens lugtesans er fintfølende nok, så dufter den nok sødt – men det er om jeg så må sige andenhåndsoplysninger.
Men så er det jo til gengæld heldigt, at den smager af noget! Den har en meget kompakt smag af både sødt og bittert, og giver varmen i brystet på vej ned gennem spiserøret. Dette skyldes formentlig alkoholprocenten på 8. Sødmen er fyldigt ferskenagtig med et snit af kirsebær. Bitterheden er kraftig og er mere ovre i kaffe end nødder.
Eftersmagen er en klasse for sig. Den lette sprittethed giver sammen med tilsat muscovadosukker et overraskende pift ved mandlerne lige idet brygget synkes. Det tog mig lidt tid, før jeg gennemskuede hvad det smagte af, men så gik det op for mig: Irish Coffee! Forinden havde de irriteret mig, at en ellers god øl kun kunne laves ved at hælde tilsætningsstoffer i – foruden de allerede nævnte også Glucosesirup og kuldioxid. Men jeg må erkende, at sprittethed, sødme og bitterhed virkelig går op i en højere enhed i eftersmagen, og vidner om godt og velkomponeret bryghåndværk.
Den kompakte smag gør det til en øl, man ikke har lyst til at drikke hurtigt, og det er i mine øjne også et plus. Det lønner sig virkelig at nyde denne øl, og få smagt den grundigt. Men sørg i øvrigt for, at der ikke er pligter i umiddelbar sammenhæng med nydelsen af denne øl, der kræver ens udelte opmærksomhed. Den høje alkoholprocent vil uanset hvad sætte præg på ens koncentrationsevne og finmotorik et godt stykke tid efter indtagelsen.