Juleslendrian …
Så er Julen – i hvertfald hvad formelle juledage angår – for længst overstået. Danmark er et land, hvor det private erhvervsliv lader sig styre af den yderste højrefløj til at udstøde mennesker med fremmedklingende navne, og verden er pludselig blevet et meget meget mere stille sted – på den helt forkerte og meget ubehagelige måde. Nuvel, i det mindste er dødsriget nu ikke bare et meget muntrere sted at være, nu er musikken dernede pludselig også blevet langt mere awesome. Og jeg tør vædde på, at Jan og Lemmy får sig et par solide Pints i helvedes værtshus, hvor Michael Jackson siden 2007 har været bartender.
Men udover det, har jeg nydt bare at kunne tage en slapper. Jeg arbejder ganske vist, men børnene skal ikke bringes i børnehave, og verden kører bare i et lavere gear … det er egentlig bare rart, men det måtte også gå ud over anmeldelsesfrekvensen.
Så nu er det til tasterne igen. Det gælder den øl, jeg nød juleaftensdag. Jeg åbner gerne en stor øl, som jeg så patter på i et par timer. I år blev det Willemoes Jul 2015 – måske fordi jeg havde set andre give den god omtale, men jeg kan faktisk ikke huske det med sikkerhed.
Uanset hvad er det et mørkt bryg som mørke bryg skal være. Ikke kun brygget er natsort, men skummet matcher også nydeligt med en lød af karamelsukkeret til de brunede kartofler – Jul 2015 indeed!
Brygget dufter fyldigt af valnødder og rom, samt rigeligt med alkohol (Jul 2015 indeed, fristes man til at gentage) I smagen går rommen for så vidt igen – eller i hvert fald rørsukkeret. Sødmen er dermed intakt, mens en ledsagende bitterhed måske tager styringen en anelse for meget – i hvert fald i betragtning af at der er tale om juleøl, der gerne må holde sig sødt. Smågalt ender det faktisk med en tur indenom en tør lakridseftersmag, der afslører manglende kontrol i et ellers vellykket brygresultat.
I den sene eftersmag smelter sødmen og bitterheden dog sammen igen, til et nydeligt nøddebittert og evident julet resultat. Så som et godt juleeventyr, er julen i fare indtil sidste øjeblik – og så ender det hele godt alligevel.
Jeg synes godt, den rigtige jul kunne være endt lidt bedre. Men i nogle menneskers øjne (min fars, fx.) slutter julen først Hellig Tre Kongers Dag – hey, ifølge en gammel svensk julesang varer julen helt til påske (eller i hvert fald til fasten) – så det kan jo nås endnu.
