Først og fremmest en tak på forhånd til Steen for hans fine ølblog, “Tid til en øl“. Grunden til, at jeg her anpriser den er at jeg ikke selv har nået at fotografere dagens øl, så jeg plankede hans billede af den. Undskyld, eller tak. Steen skulle gerne være blevet underrettet, og han bestemmer selvfølgelig, om jeg må bruge billedet.
Willemoes Belgisk Ale produceres, lige som bryggeriets andre produkter på bryggeriet i Assens. Til al’ held er ‘belgisk øl’ ikke et beskyttet mærke, og markedsføringsloven er formentlig lempet tilstrækkeligt under 10 års VKO-regime, at man nu kan kalde noget, der produceres på Fåborgvej i retning mod Haarby, ‘belgisk’, uden at det betragtes som falsk varebetegnelse.
Det til side er det jo besnærende og tillokkende med belgisk inspireret øl, selvom betegnelsen under alle omstændigheder må anses for at være en tilsnigelse. Belgierne er jo kendt for at brygge godt øl, og Vestfyen mener åbenbart, de kan gøre dem rangen stridig … Inshallah!
Duften vil jeg beskrive som syrligt-sød, og mere sodavandsagtig end øl-agtig. Tankerne ledes diskret i retning af æblemost. Dette er dog slet ikke uhørt ved belgisk øl, så Vestfyen har ikke tabt endnu. Farven er nydeligt mørkerød med fyldigt gyldent skum. Jo jo, det kunne være meget mere ulig belgisk overgæret øl.
Smagen er en sjældent velafstemt kombination af syrligt og bittert. Det er i sig selv imponerende, fordi syrligheden oftest overdøver og ødelægger bitterheden. Smagen er temmeligt særegen – syrligheden er nok igen henad umodne æbler, og kombineret med bitterheden ender det et sted i retningen af porter med (et let og pikant stænk af) citron. Bedst er dog eftersmagen, som præges af en ganske intens, fyldig, rund, ganske bitter men ikke det fjerneste besk eller harsk kaffearoma.
Om det er belgisk af andet end navn – som fx af gavn eller karakter – forholder jeg mig fortsat skeptisk til. Jeg hæfter mig fx ved et totalt fravær af hovedpine dagen efter på den positive side, og på den negative en ikke uvæsentlig mangel på fylde og særegenhed. De belgiske øl er simpelt hen vildere og bryggerierne dernede bestræber sig i højere grad på at lave noget, ingen af de andre i landet laver – ofte med fantastiske resultater til følge.
Men netop derfor er Belgisk Ale jo også mange forskellige ting. Sødt, surt, bittert, fyldigt, cremet, tyndt … – og sikkert også salt – så mon ikke Willemoes Belgisk Ale under alle omstændigheder matcher et eller andet belgisk bryg et eller andet sted mellem Oostende og Bastogne?
