– Det søde øl.
Dagens øl er en hyldest til den danske søhelt, Peter Willemoes, efter hvem hele Willemoes-rækken af specialøl fra Vestfyen angiveligt er opkaldt. Mon ikke fordi den gode Peter selv var fra Assens?
Den blev drukket en aften, hvor jeg havde lyst til øl til maden, så der er ikke nogen røverhistorier om, hvordan jeg stødte på den. Det skulle da lige være, at den blev anskaffet i den lokale Fakta som del af et slagtilbud.
Det er en mørk, rødlig øl med næsten mørkegult skum. Duften er sød og frugtagtig som af overmodne blommer. Det er forøvrigt rigtig godt, selv om duften, når man møder den i ikke-ølrelaterede sammenhænge kan være nok så ubehagelig. Det er den type duft, der kan gøre årstidens hvepse ganske balstyriske, så måske skal insektallergikere være forsigtige med, hvor de drikker den.
Smagen er kraftig sød, domineret af karamel og malt, som man kender det fra maltbolsjer, en næsten slikagtig fornemmelse mærkes på tunge og i gane. Samtidig giver brygget den indre varme, på trods af at alkoholstyrken ikke er vanvittigt høj – 6,5%. Dette er de dominerende smagsindtryk – andre er blomster- og blommesødme – der er rigtig mange, og det er svært at få sat navn på dem alle, men de snubler ikke over hinanden i forsøget på at komme frem. I stedet blander de sig nydeligt i en sød baggrund af blommer og i forgrunden karamel og malt med bitter humle som velafstemt bismag.
Det er en velkomponeret øl, der dog ikke repræsenterer noget unikt. Det er en god øl, der ikke desto mindre trækker på velkendte træk – undertiden endda velkendte klichéer, så nogen nyskabelse er den ikke. Den forbliver dog en lækker, fyldig og intens nydeøl.
