Meget kan man ikke rose Carlsberg for. Men de skal alligevel have ros for at holde lokale klassikere i live, samt at undlade at pryde de lokale klassikere med deres eget logo. De har gjort og undladt netop dette med dagens øl, som jeg modtog med post fra en ven fra studietiden i København. Tusind tak for den, Peter!
Udseendet fejler i hvert fald ikke noget. Det er en dejligt mørk stout, natsort med højt, brunt og klæbrigt skum. Duften er en kraftfuld blanding af sødt og brændt, som sukker, der er smeltet, karameliseret og så glemt – men kun så det er brændt på, ikke antændt.
Sødmen er fyldig og solid, præget af karamel og en letbrændt lakridsnote. Den ledsagende bitterhed er først og fremmest præget af ristet malt, og i det lange løb er det de bitre, lige tilpas brankede noter, der præger brygget. Det er ikke ulig en stærk kop espresso med flydende karamel – eller sådan forestiller jeg mig det. Afslutningsvis indtræder et ganske letsyrligt indslag af ananaskirsebær kombineret med et bittert træelement og farin.
Det er en øl man smager tre gange. Det har en begyndelse, en midte og en afslutning og alle tre dele er nydeligt velkomponeret. Det er bestemt en øl, der stadig i dag kan konkurrere med de bedste stouts fra tidens mikrobryggerier, selv med 82 år på bagen. Der skal lyde en stor tak til Carlsberg for at bevare denne lille lokalperle i sortimentet, og for min skyld måtte den gerne udbredes til hele landet. Og endelig skal bryggerimastodonten også have ros for en fuldkommen uprætentiøs indpakning til den usædvanligt gode øl.
Nordjyderne kan ærgre sig gule og blå over, at de i mine øjne ikke længere laver den bedste porter i landet.
Tak for anmeldelsen. God iagttagelse med Ananaskirsebærrene, du har ret, og jeg tror det er dette syrlige indslag der afholder den fra at blive vammel, for særligt bitter er den jo ikke.
Synes også Ale no 16 er faldet i kvalitet, men troede egentlig bare det var mig, der var blevet forvænt.
Ligesom de har undladt at modernisere etikketten, har de også holdt prisen i ro. Min lokale kiosk sælger dem på køl for en flad 10’er stykket, og superbest har ofte 6 for en 50’er.
Det er også det prisleje, jeg ville have gættet på, men det kunne jeg jo ret beset ikke vide.
Til gengæld var det rigtigt gættet, at den hører til standardudvalget – så på det punkt slår den jo Limfjords-Porter i kombinationsdisciplinen pris vs. kvalitet.
Wiibroe nyder stadig anseelse i det Nordsjællandske. For nogle år siden blev den pillet ud ad sortimentet, da Carlsberg relancerede deres egen porter som “Carls Porter”. Men en protestbevægelse fik den genindført.
Det lyder jo som en rigtig god porter 🙂