Det har da potentiale …
Så er jeg nået til det sidste bryg fra Kvicklys Ølfestivalg 2016. Det har mest af alt været en noget begivenhedsløs slentretur ned ad alfarvej, dog med en enkelt 1. klasses seværdighed på vejen. Som jeg nævnte i min indledning, håber jeg på flere deltagere næste år – og jeg håber desuden på et generelt højere niveau, da arrangementet ud over den ene virkelig gode øl, har vaklet mellem sløjt og ligegyldigt.
Lidt mere kan dog reddes endnu af Indslev, der har brygget denne ‘White IPA’. Indslev gør det især i hvedeøl, og dermed kan man jo ikke ligefrem anklage dem for, at gøre det nemt for dem selv. Ikke desto mindre har de fundet sig en niche, idet rigtig mange mennesker her i landet stadig synes, at hvedeøl er mægtig interessant. Selv finder jeg generelt typen kedelig, og hyppigere direkte fæl, end de fleste andre typer.
Her har de imidlertid valgt at kombinere hvedeøl med noget, jeg til gengæld synes, er noget af det bedste i verden – amerikansk humle. Ja, hvis man skal pege på en tendens i forbindelse med årets ølfestivalg, så kunne den amerikanske humle fremhæves, som noget, der skal prøves i alt. Og for min skyld gerne. Jeg har endnu aldrig oplevet, at amerikansk humle forværrede det øl, det blev puttet i.
Umiddelbart ligner brygget mest af alt en Weizenbier med sin lyse, gule lød og det høje, fedtede skum – men det skyldes måske blot, at jeg vælger at hælde det op i et Weissbierglas. Den amerikanske humle undgår til gengæld ikke at gøre opmærksom på sig selv i duften, hvor skarpe grannåle i forening med milde forårsblomster uventet dominerer over den mere traditionelle hvedeimpression af banan og franskbrødsdej.
Og selvom hvedeøllets alt for letflydende luftighed er alt for genkendelig, så sender de amerikanske aromahumler det helt rigtige karske pift af gran, fyr og hyldeblomst over tunge og under gane – en lille aromasprængning i hvedeøllets spinkle skrøbelighed.
Det giver faktisk hvedeøllet en ny dimension. Hvedens friskhed og tørstslukning er intakt og på forunderligt, forfinet og ikke mindst simpel vis, giver den nye verdens humle lige præcis det aromatiske pift, der altid har manglet i øltypen. At tænke sig, det krævede bare en anden humle at gøre genren interessant.
Og eftersmagen er ikke længere gæret – også her hænger de skarpe, tørre granaromaer fast som kroge med små modager i tunge, gane og gummer, så det er den reneste fryd. Næsten som en Batch 1000 i en let udgave.
Den kombination har potentiale – og jeg håber, Indslev vil arbejde videre med den. Gerne ved at de gør den lidt vildere og lidt skrappere.
Hvis du synes, dette bryg skal gå af med sejren, så skynd dig ind og stem på den på oelfestivalg.dk.
