… eller ikke …
Det Haderslev-baserede bryggeri Fuglsang spiller sikkert og vælger det simple i dette julebryg. En ‘traditionel jule-pilsner’ såmænd, og så er forventningerne da heller ikke skruet for højt i vejret (selvom man ikke skal glemme, at Fuglsang faktisk står bag en af de allerbedste standardpilsnere herhjemme.)
White Christmas er også en sang af Irving Berlin, sunget af en utrillion forskellige mennesker, men særligt Bing Crosbys version er kendt, da den også er den mest solgte jule-single nogensinde, med mellem en fantasilion og en infinilion solgte eksemplarer. Personligt kan jeg dog langt bedre lide Gustav Winklers version, da han akkompagneres af et rigtig lækkert jazz-band i stedet for det velourindpakkede sødsuppesukkerglinsende Big Band bag Bing Crosby-versionen.
Hvorvidt brygget egentlig er simpelt, er også en sandhed med modifikationer. Det er tilsat stivelse, dextrose, kuldioxid og ascorbinsyre, så recepten ikke synes så simpel endda. Brygget dufter til gengæld simpelt – som tunet pilsner a’la Bjørnebryg eller Elefantbajer, med samme småharske og syntetiske rasp i ganen.
Det bedste, der kan siges om denne wienertype – det tyder den mørkere lød på, at den er – er at den noget ildevarslende odeur ikke indfries i smagen. Så i det mindste undgår man harsk og syntetisk sprittethed.
Men hvad får man så i stedet? … … … ? Det er svært at sige, for lige så rig og mangfoldig bryggets indholdsfortegnelse er, lige så lidt smager den af – som om ingredienserne var blevet tilsat for at få brygget til at smage af så lidt som muligt.
Men vælter man brygget rundt i gabet længe nok, vil det da lykkes at trække lidt smag ud af brygget. Ved gummerne bagtil mærker man da en smule humle med smag ovre i hasselnøddehjørnet. Men tydeligt bliver det aldrig, fordi mængden af vand er kronisk overvældende.
Der er snarere dømt våd end hvid jul.
