Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Warsteiner Alcohol Free, Warsteiner

Halal-øl …

I januar spæger vi … Oven på julens materielle udskejelser falder straffen hårdt i årets første måned. Og her tænker jeg ikke kun på nytårsforsætterne, der dikterer store dele af befolkningen selvpineri, der ville gøre garvede flagellanter misundelige (jeg mener selvfølgelig *ydrk* motion). Jeg tænker på de mange ting, man kun betaler én gang om året – og de skal selvfølgelig allesammen falde i januar, hvor de sidste mønter presses ud af pungen, som de sidste bitre dråber af en overmoden citron.
Så meget øl bliver det ikke til. Og når man sådan spæger og sparer, kan man lige så godt gå linen ud, og gå askesevejen for ligesom at understrege pointen. Således valgte jeg Warsteiners alkoholfri øl, da jeg forleden frekventerede Rema 1000, hvor jeg ellers ikke handler regelmæssigt. Den blev mig anbefalet af en anden blogger som en god alkoholfri øl på facebook, da jeg forleden anmeldte Flensburger Frei, og så greb jeg dagen som det spontane menneske, jeg er. Og her i aften var det så tid at finde ud af, om den forjættede kvalitet passede.
Ved skænkning opdager man, at bouqueten er overraskende kraftig. Alene det, at dens skarpe, kornede odeur tydeligt kan mærkes over en halv meter fra glasset, borger allerede for langt højere kvalitet, end man er vant til fra alkoholfri øl. Det er en klassisk tysk pilsnerduft, hvor humlen også er overraskende fremtrædende. Skummet imponerer også. Det er højt, tæt og cremet, og brækker kun langsomt i stykker, som den arktiske pakis under en global opvarmningsperiode.
Smagen er oftest de alkoholfri øls Stalingrad. Der hvor de efter lang tids modgang møder deres endelige endeligt ved at ryge i vasken i stedet for i halsen.
Det er dog ingenlunde tilfældet her. Okay, det smager ikke af voldsomt meget, men det er som bekendt også alkoholfrit, og det tager toppen af smagen. Her overrasker midten og bunden af smagen dog ved næsten at være nok. Omend smagen er spinkel, så er de noter, der alligevel er, ganske præsente og karakteristiske. Der er tale om en klar og glat humlesmag, med en overraskende fyldig kornnote. En ledsagende citrusnote undgår fuldstændig at gøre øllet surt eller syrligt, men giver til gengæld brygget en friskhed, hvor den for alkoholfri øl typiske vanddighed (der trods alt stadig forefindes) alene blot ville have gjort øllet kedeligt.
Eftersmagen er også svag, men som med resten af øllet, er den smule, der er, overraskende karakterstærkt. Her mærkes en meget ren og klar bitter humle, der nok ikke er særlig kraftig, men har i kvalitet, hvad den ikke har i kvantitet.
Det bliver næppe meget bedre, når det gælder de helt alkoholfri øl. Og denne skulle altså være ganske alkoholfri – så alkoholfri, at varedeklarationen også står på arabisk. Det er selvfølgelig ikke i sig selv nogen garanti, men jeg har ikke set det på andre øl før. Så måske er dette den første øl, jeg prøver, der kan betegnes som Halal-øl.
Updated: 11. juli 2016 — 19:33

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme