Påsken nærmer sig med hastige skridt, og undtagelsesvis ser det ud til, at jeg faktisk når hovedparten af påskeøllene, før højtiden indtræffer. En højtid, der til gengæld ikke vil blive markeret her på bloggen i år, er St. Patricks Day. Jeg ønsker selvfølgelig aller irere og irsksindede glædelig nationaldag, men jeg har ironisk nok, i betragtning af, at der er tale om noget irsk, der falder på en lørdag, og at det endda er St. Patricks Day, fuldkommen glemt at markere det med et gæret humleprodukt. Jeg må se, om ikke jeg husker det næste år, og iøvrigt vrissent klemme ud mellem sidebenene, at nu hvor irerne har gjort sig fri af det engelske kongehus, burde de også snart gøre sig fra af den tyske Kejser Palpatine i Rom.
Vulcano Påskebryg fra Fur Bryghus blev nydt i godt selskab, hvilket ikke siger meget, eftersom min familie jo er godt selskab, og jeg vel aldrig har drukket øl, uden at de har været til stede. Men denne gang var der lidt mere familie med, nemlig min kære fader, der havde slået et sving forbi Århus Vest på vej til Tyskland.
Vi kunne nyde et smukt bryg, dyborange, kronet af et højt, matchende orangegyldent skum, er også formår at klæbe en smule. Den dufter også godt, gennemtrængende af bitter humle.
Brygget er sødligt bittert af karamelmalt og en relativt skrap, omend meget fyldig pilsnerhumlenote i eftersmagen.Også selve smagen er ganske fyldig. Man smager ikke blot brygget med tungen. Også luften over brygget synes at antage aroma, der breder sig, og tillige med tungen smages af gummer, gane og svælg. Undervejs melder sig også en syrlig snert af umodne blommer, der måske passer knap så godt ind i det bittersøde, men til gengæld giver øllet den nødvendige karakter til, at den ikke blot bliver en genudsendelse af andre lidt fyldigere og sødere pilsnere.
Bryggeriet anbefaler en serveringstemperatur på 8-10 grader, som både jeg og min far bifalder.
