Det går an …
Ja, bryggeriet hedder åbenbart sådan. Så vidt vides er der ikke tale om et plagiat eller en efterligning, men det er faktisk bryggeriets navn. Desuden er det ikke første gang, vi stifter bekendtskab med deres bryg. De har lavet denne øl, som man alene på grund af konceptet ikke kan undgå at holde lidt af.
Nu skal vi altså finde ud af, hvordan deres øl er, når de ikke laves som konceptøl for store rockbands. Oddsene er, i betragtning af det nye miljø bryggeriets produkt er fundet i – en julekalender fuld af halv- og heltyndt pilsner- og hvedesprøjt – ikke for gode.
På den anden side skal der ikke så meget til for at hæve niveauet, så here goes …
Visuelt er der tale om pilsner igen-igen-igen-igen-igen, men skummet formår at rejse sig som en lille ujævn bakketop over glasset, og bare det at nå op til kanten er ellers ikke sjældent svært, selv for de Hefe-Weizen, jeg har været igennem. Desuden er der en lidt mere potent humle i duften, rundet af med en let vanillenote. Selv med et vist vandoverskud viser brygget allerede langt flere detaljer end de allerfleste andre bryg, vi har været igennem.
Skummet er i øvrigt så fast, at det ikke når at falde før jeg taber tålmodigheden og må smage på det. det smager overraskende humlet, og det gør brygget i øvrigt også. Fylden kunne være større, men mærkes alligevel både på tungen og i mundhulen. Brygget formår endda at kradse lidt i svælget og efterlader en lækker, og i øvrigt ikke ujulet eftersmag af gran.
Det er slet ikke så ringe endda, og der er ingen tvivl i mit sind om, at den med K er bedre end den med C.
