Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Urkilde 2015, Rækker Mølle Bryghus (Kvicklys Ølfestivalg 2015 VIII)

2015-06-25 18.37.37Ren nydelse …

Jeg skrev i det indledende indlæg om årets Ølfestivalg, at jeg også ville kigge lidt på, hvad der trender inden for specialbryg for tiden ud fra, hvad deltagerne har lagt vægt på. Jeg nævnte i den forbindelse det nordiske køkken, men ret beset er det kun Skumhest og Rises Ærø Tangøl, der sådan rigtig tager fat på nogle gamle traditionelle ingredienser i deres recepter.

Stærkere er faktisk en tendens til at gå tilbage til nogle tyske rødder, nemlig Reinheitsgebot. Denne øl, Hærværk, Mørk Hvede, Oat Malt Stout, Grätzen og Sailor IPA indeholder faktisk ikke andet end malt, vand gær og humle. 6 i alt. Det er flere end sidste gang (jeg har talt 5), og dengang deltog oven i købet flere øl..

Og Reinheitsgebot er som bekendt min hjertensbarn. Jeg er langt mere imponeret over gode bryg, hvor kun de traditionelle ingredienser bruges frem for en blandingsdisciplin, hvor man bare kan krydre og tilsætte løs for at få opnå den rigtige smag. Det er ikke det sidste, der er meningen.

Så et plus i karakterbogen for det til Rækker Mølle. Endnu et plus for at være så Old School at deltage i en specialbrygskonkurrence med noget nær den mest generiske og almindelige øltype man kan forestille, nemlig en pilsner.

Men selv pilsnere kan jo variere, har jeg jo lært. De kan endda være rigtig gode og spændende – også selvom de grundlæggende bare smager som den type de nu engang er. I den optik starter Rækker Mølles Urkilde godt ud med en aromatisk og fyldig duft af fløde, frisk græs og citrus samt lige akkurat så lidt fusel, at det krydrer og ikke generer. Desuden er brygget ufiltreret, og deler heller ikke dette med de fleste industrielle pilsnere, folk kender bedst.

Smagen udskiller og -mærker sig desuden ved at være skarpere og byde på et gennemtrængende citruselement der yder brygget ekstra friskhed og vederkvægende egenskaber uden at det går ud over smagen.

For selvom den skarpe citrussyrlighed fylder, så er hverken humle eller malt glemt. Humlen spiller 2. violin med et dæmpet omend råt indslag af græs og træ, en underbyggende skarphed til citruselementet, mens den tilbagelænede malt yder fylde med en blødt kontrapunkt af sødme.

Det forbliver dog kammermusik og ikke nogen orkesterkomposition af symfoniske dimensioner. Men det er jo heller ikke altid det sidste, man har lyst til. Kedeligt bliver det i hvert fald aldrig – måske en smule tyndt. Men hvis tyndt øl havde denne karakter, ville ingen brokke sig over det.

Tak til Rækker Mølle for at have brygget den bedste pilsner længe.

4-stjerner

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!

1 Comment

Add a Comment
  1. Hej Kaj.
    Tak for din anmeldelse af vores urkilde. Jeg har en forspørgelse til dig ang. Vores julebryg 2015-2016 har du smagt den, og kommer der en anmeldelse af den. Vi vil med glæde sende dig en flaske.. Vi har selv været meget glade for dette års julebryg og den er blevet taget rigtig godt imod af vore kunde dog har Jyllands-postens anmelder ikke haft pæne ord om denne.
    Er det noget du evt. Vil prøvesmage.

    Med Venlig Hilsen

    René H. Hansen
    Rækker Mølle Bryghus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme