“Ingen jul uden Tuborg Julebryg”, vil de fleste nok sige. Det er sjældent, at branding af et produkt bliver så populært, at det ligefrem kan betegnes som folkekært. Men er det ikke netop det, den lille tegnefilm er med julemanden i sin kane, trukket af et rensdyr med ben som kogt spaghetti, der slasker rundt i takt til klokkespillet, der blidt ringer julen ind med ‘Bjældeklang’, mens sneen daler så fint?
Det kunne være så godt, hvis det blot var fortsat sådan. Men det er faktisk skidt, fordi Carlsberg på det seneste åbenbart synes, at den folkekære branding skulle peppes op med en omgang friskfyrsagtig, lummer, småpornografisk markedsføring for at, gætter jeg på, lokke det unge publikum til. Således kan man langs toppen af dåsen læse følgende: “Få besøg af Tuborgs snepiger til din julefest.”
Inden for racismeforskningen har man en test, der kaldes ‘Jødetesten’. Den går ud på, at man tager en betegnelse for en befolkningsgruppe i et udsagn, og erstatter med ordet ‘jøde’. I øjeblikket er det fx meget populært blandt forskere, at erstatte ordet ‘muslim’ med ordet ‘jøde’, fordi det på ganske nydelig vis illustrerer – om ikke for forskeren, der nok kan se problemet i forvejen – så for offentligheden, der belært af 2. verdenskrig godt kan kende forskel på argumentation og xenofobi, når det ellers er jøder, det går ud over.
Betragt således forvandlingen, når lidt af Jesper Langballes indlæg fra Berlingske Tidende d. 22/01-2010 underkastes denne test: Den oprindelige tekst lyder:
“Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt.”
Se nu samme tekst udsat for jødetesten:
“Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er jødiske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt.”
Jesper Langballe er blevet dømt for udtalelsen, uden at han sagde ‘jøder’. Dette tjener trods alt det danske retssystem til ære, men der er rigtig mange derude, der går rundt og har godt gammeldags ondt bagi over det. Jeg mener, at jødetesten er så nydeligt demonstrerer, hvad der var fundamentalt galt med Jesper Langballes udtalelse.
Men hvorfor nu al denne udenomssnak (spørger idioten retorisk)? Fordi man nemt kan lave en parallel inden for kønsforskning, kaldet ‘mande-‘ eller ‘drengetesten’. Der erstatter man blot ordet ‘pige’ i en tekst med ‘mand’ eller ‘dreng’, og ser hvad der sker. Lad os prøve engang at udsætte den før citerede reklametekst for denne test:
“Få besøg af Tuborgs snemænd til din julefest”.
Ja det lyder jo unægteligt noget anderledes.
Testen afslører for det første hvor lummer Tuborgs markedsføring er. En del af Snebajer-konceptet er ‘snepigerne’ – kvinder klædt ud som nisser i stramme, hullede og næppe særligt varme beklædninger, der i den anden sibiriske isvinter i træk stiller op i landets snuskede værtshuse for at opvarte brovtne, halvlystne, gamle mænd, der åbenbart er for uhumske til at få lov at se på det andet køn på anden vis. Ikke alene udsættes kvinderne – ikke mændene, for ‘snemænd’ er der ikke salg i – for at skulle arbejde letpåklædt i ned til 20 graders frost, med risiko for lungebetændelse og andre hyggelige infektionssygdomme til følge. Via deres folkekære brand er Carlsberg med til legitimere både sådanne arbejdsforhold og en dybt, dybt diskriminerende kønsopfattelse, hvor kvinder udelukkende fungerer som objekter for skumle mænds lumre liderlighed.
Det tjener ikke Carlsberg, endsige Tuborg Julebryg til ære, og jeg sværger, det er sidste gang jeg drikker en Tuborg Julebryg, indtil Carlsbergs uhørt lumre markedsføring ophører. Jeg opfordrer naturligvis læserne til det samme, men vil selvfølgelig ikke hade nogen, for ikke at følge opfordringen. Bare lov mig, at I vil tænke lidt over det, så har I gjort meget mere end de fleste.
Savnet, jeg vil lide, bliver nu heller ikke så stort, for når alt kommer til alt er en Tuborg Julebryg ikke noget, at råbe hurra for – end ikke når man ser bort fra den uhørte markedsføring. Der er tale om en bitter pilsner, der måske smager af lidt mere både bittert og sødt, end man er vant til. – Måske på grund af den tilsatte lakrids. Hvis man sådan går og tilsætter hvad som helst, kan man jo også få en øl til at smage af hvad som helst. Den lidt kraftigere bitterhed gør, at den måske ikke kan hældes helt så hurtigt i løgnhalsen, som almindelige standardpilsnere, men det er ikke nydelsen af aromaen eller bouquet’en, der holder en tilbage, for man kan ikke nyde noget, der ikke er der.
Lige som markedsføringen, er smagen en leflen for den laveste fællesnævner. Det er ganske vist ikke helt så slemt med smagen, der stadig ligger længere væk fra vand end visse andre øl fra Tuborg, men alligevel er det en smag, der nok vil skræmme de færreste bort, hvis man ellers godt kan lide øl.
Hvis man kan lide sober markedsføring holder man sig som sagt væk.