På et hængende hår …
Det er med rystende hænder, at aftenens indlæg bliver skrevet. Jeg nærmer mig kraftigt øl nr. 600 og gennemgik for lidt siden listen over anmeldelser siden nr. 500. Og ganske som jeg havde mistænkt – indtil flere af anmeldelserne var ikke blevet kategoriseret som anmeldelser. Efterhånden som jeg fik lavet rettelserne tikkede antallet lige så stille op fra 594 til 595, 596, 597, 598 … og dér står tælleren så i skrivende stund.
Så det var på et hængende hår, at jeg fik revideret arkivet. Jeg havde godt nok en mistanke om, at der måske var et par stykker, der var gået under radaren, men at denne anmeldelse skulle blive nr. 599 havde jeg alligevel ikke troet.
Vel, jeg opdagede det i tide, og den øl, jeg har udset til at være nr. 600 er for kort tid siden lagt på køl.
Øl nr. 599 er, som navnet antyder, en trappistøl. Vistnok endda en ret fin én, hvis man ellers tjekker bloggosfæren. Det er den anden af to, discountsupermarkedet Fakta for noget tid siden havde på tilbud til – jeg tror det var kr. 15,- flasken, hvilket må siges at være et ganske fornuftigt tilbud både tilgængelighed og prisniveauet taget i betragtning. Kr. 30,- i en specialforretning, der kun har den i udvalgte tidsrum, er ikke usandsynligt.
Allerede før skænkning kan man beundre de store flager af gær, der hvirvler rund i flasken, når den vendes. Man skænker med ekstra andægtig ærbødighed for ikke at få for meget af gæren med – og selvfølgelig fordi det er guds egne folk, der har brygget den (yeah right …). Malten dominerer i duften med en tung, alkoholisk bouquet af karamel, cognac og øllebrød med rigeligt mørkt rørsukker. Brygget antager en kulør omtrent som afrikansk sorttræ, mens skummet hæver sig ganske lyst, nærmest off-white.
Første tår udløser en spraglet eksplosion af mange samtidige smagsindtryk. Prikkende sødme af æbler, toffee-fylde en snert af fennikel og en dybere krydret note af rosmarin. Lækkerierne serveres på en baggrund af en markant, men heldigvis ikke for dominerende rødvinsessens, der brænder som en fyrig bourgogne. Det er et bryg, man ikke bare smager, men også kommer til at svede af.
Det er imponerende som brygget formår at jonglere med så mange udtryk uden at nogen af dem tabes på gulvet, så ét indtryk kommer til at dominere på bekostning af noget andet. På den anden side tager man måske også sig selv i at tænke, at velafstemtheden sker på bekostning af endnu mere smag. Men det er en forkælet og dekadent tanke. Endskønt vildere og mindst lige så velsmagende bryg er prøvet før, er brygget her mere end fint nok.
Og den ekstra vildskab, der måske går tabt i den øgede kontrol, kan også slå ud i mere gærsmag. Så er lidt mere kontrol nok også at foretrække.
Dejligt at du kunne lide den . Jeg er sikker på at Uffe kan skaffe dig nr 6 og nr 10 i serien også. hos Toft…