Traditionel Påskebryg, Harboe

Og således indledes dagens indlæg. Jeg havde egentlig regnet med, at det skulle have heddet “I embeds medfør” eller noget i den retning, for selv om jeg bestræber mig på at være fordomsfri, så er det efterhånden svært, når det gælder Harboe-bryggeriernes øl.

Det har mildest talt ikke været imponerende, hvad de har opnået her på bloggen. Indtil videre deler Dunkel og Siden 1883 den højeste karakter på to stjerner. Det hjælper heller ikke, når brandet skjules bag et fancy specialølsmærke, som fx De 5 Gaarde – jep, De 5 Gaarde-brandet ejes af Harboe, har jeg siden fundet ud af. Samtidig skal det understreges, at brands som Harboe har købt sig til, naturligvis ikke tæller i denne statistik, så Ølfabrikkens (dem ejer Harboe også) udmærkede Pale Ale får ikke lov til at trække et sørgeligt gennemsnit op.

Så nej, jeg havde ikke skyggen af forventning til dagens øl, Traditionel (hvad de så end mener med det) Påskebryg fra Harboe. Dåsens uprætentiøse ydre udstrålede samme tvivlsomme kvalitet, som bryggeriets øvrige produkter, sådan som den stod der nede i Fakta, stuvet ind i hjørnet, langt fra de andre øl, i en papkasse, hvorfra de blev solgt til en femmer stykket. Nej intet pegede i retning af nogen stor øloplevelse, og læseren kan med rette spørge, hvorfor jeg dog valgte at tage et eksemplar med hjem alligevel.

– Fordi de var der!

Derfor! Og hver gang jeg er i min lokale Fakta, kan jeg ikke nære mig for lige at tjekke efter, om der skulle være kommet et eller andet nyt på humlehylderne, hver gang bliver jeg skuffet, men denne gang! Denne gang var der noget nyt, og ja … det var lidt et antiklimaks, at det var, hvad der så ud til at være en jævn påskebryg fra Harboe – men med hjem og prøves skulle den! (Dermed er kvoten for udråbstegn vist også brugt i dette indlæg.)

Afprøvningen afslørede en mørkegul øl, med relativt tæt skum, der dog hastigt viger. Duften er kraftigt sød og frugtagtig, man fristes til at sige kraftig på en måde, der minder om overmoden frugt.

Sødme udgør også kernen i smagen, men med et tykt, bittert lag udenpå. Bitterheden er bidsk, men alligevel overraskende vel afstemt til sødmen, og helhedsudtrykket er slet ikke ulig det fra Willemoes’ Påske Ale, der sidst blev anmeldt. Der mangler dog noget, for selvom Traditionel Påskebrygs smagsnuancer er vel afstemte, levnes der stadig plads til forbedring og især elegance. Det er en noget rå og usofistikeret sødme og en ditto bitterhed, der udgør den. Intensiteten i smagen er heller ikke den samme, og den mangler helt og aldeles en overraskelse som Påske Alens følelse af Irish Coffee. Til fælles med den fjerne fætter fra Vestfyen har den en kavalkade af mere eller mindre obskure tilsætningsstoffer, der åbenbart skal forefindes i almindelige påskebryg. Men i det mindste har Harboe da undladt at bruge sulfiteret karamel, men om det er en kvalitet i sig selv at undlade i øvrigt unødvendige tilsætningsstoffer … Ej, ikke rigtigt, vel?

Den overgår for øvrigt Harboes eget specialbryggeris (De 5 Gaarde igen) bud på en påskebryg med flere længder. Samtidig er det afgjort den bedste Harboe-øl, jeg indtil videre har prøvet, og i sig selv udgør den – ikke mindst til prisen – et udmærket tilbehør til en god påskefrokost. Det var ganske afgjort uventet, men det at være ufrivilligt fordomsfuld, rummer alt andet lige muligheden for at blive positivt overrasket, og det blev jeg så sandelig.