… og nogle honorable mentions.
Én ting er de vilde specialoplevelser. Flasker til en utrillion kroner stykket, hvis indhold næsten får én til at smelte indvendigt. Noget andet er bryg til hverdag; øl, der ikke behøver smage som, endsige koste en million – men som alligevel smager fint – ikke mindst til prisen.
Man behøver faktisk ikke lede længe efter de gode øl, man ikke bliver ruineret af. Jeg har udvalgt fem portere tilgængelig i almindelig handel, der ikke bare glimrer ved kvaliteten, men også ved deres udeblivende evne til at ruinere køberen.
Limfjords-porter, Thisted Bryghus. Ingen liste over gode danske portere – det være sig standard eller ej – uden denne nordjyske perle. Kan fås som hverdagsudvalg i velassorterede supermarkeder, såsom Irma, Føtex, Meny og Kvickly – og lejlighedsvis tillige i discountforretninger til omkring (og ofte under) kr. 10,- for 0,33 liter.
Det er ikke nogen dårlig pris for en porter, der udover at smage af netop det, også formår at afspejle hjemegnens barske natur i karakteren og det lokale erhvervsliv i sin aroma af både beg og tjære.
Gl. Carlsberg Porter, Carlsberg. De store kan skam også være med. Denne sorte perle leverer en overordentlig velafstemt symfoni af humlebitterhed, chokoladesødme og spiritusfylde. De bitre og lidt skrappe noter er i højsædet med kaffe og lakrids som de dominerende smage, mens det søde venligt glatter ud. Vi er jo trods alt i kongens København, langt fra den barske natur, der er Limfjordsporterens gebet.
Wiibroe Porter, Carlsberg. Allernådigst har bryggerimastodonten ladet denne lokale perle fra det hedengangne Helsingør-bryggeri Wiibroe leve videre. Wiibroe eksisterer i dag kun som brand under Carlsberg. Brygget er helt sit eget, hittet på i 1930, men kommer alligevel let til at fremstå som en sødere og en smule lettere version af Gl. Carlsberg Porter. Der er lidt mere chokolade, lidt mindre kaffe og lakrids, mens tætheden er den samme. En letsyrlig kant giver krydderi og karakter. En let ‘Russian Imperial Stout’ måske, hvor den gamle Carlsberg mere har karakter af en imperial porter. Forhandles i Københavnsområdet, men er også set i velassorterede midtsjællandske supermarkeder – SuperBrugsen Hvalsø, fx. Så mon ikke de også har den i Fensmark og Kvickly Allerød?
Marston’s Oyster Stout, Marston’s Brewery er en forbløffende lækker og billig porter, der kan fås i Fakta. Oprindeligt købte jeg den på tilbud for en flad femmer, men i dag skal man vist slippe en tier. Det er stadig billigt for en øl, der giver fyldig, ristet, bitter og også sød smag af så forskellige og velblandede ting som kirsebær, karamel, kaffe og chokolade. Og hvorfor var den ikke med på listen fra starten af? Jo, fordi jeg ikke med nogen rimelighed kunne forestille mig, at en stout af en sådan kvalitet, der endda er fra udlandet – det i sig selv er usædvanligt for øl i den prisklasse – virkelig kunne være en del af det faste udvalg i et discountsupermarked.
Men det er det, og det er pragtfuldt … Se hellere at få hamstret nogle stykker i fald den ikke skulle være til at få fat på engang i fremtiden.
Royal Stout, Royal Unibrew. Var det en femmer, jeg skulle smide tilbage i oktober 2013, da jeg første gang prøvede dette bryg? For den femmer fik jeg aroma af farinsukker, letbranket karamel og kaffe. Desuden bød brygget på en overraskende humlet eftersmag, der for så vidt brød med stout-stilen, men ikke på en måde, der skæmmede det overordnede billede. Det var faktisk ikke bare velsmagende, men også spændende. En overgang var der alvorlig fare for, at denne sorte discountperle ville blive taget af markedet – formentlig på grund af svigtende salg. Om det skete eller ej, er mig ikke klart, men da jeg om morgenen d. 28/03-2017 så den stå i Kvickly på Frederiksberg, tænkte jeg, at det var tid at få den på listen her, hvor den ærligt og redeligt fortjener en plads.
Honorable mentions
Tidligere har de følgende bryg prydet top fem. De må nu se sig som skubbet ud af den liste. Da denne liste fremhæver øl, der er tilgængelige i almindelig handel, kan bryggerierne bag jo bare håbe, at nogle af de ovenfor nævnte, glider ud af handlen igen.
Semper Ardens Porter, Carlsberg. Ja, den hjemlige mastodont står for meget af det sølle pjask, der kan fås til billige penge herhjemme, men også for flere betalelige produkter, der trods alt leverer oplevelsen. Blandt disse må man også regne Semper Ardens Porter. Den er noget mere afdæmpet en Carlsbergs andre portere, men holder et adækvat niveau i fylden, der er cremet som frisk fløde, blandet op i en velafstemt kombination af kaffe og mørkt karamelsukker. Så oplevelsen er intakt, omend noget rutinepræget. Men netop deri lever den så udmærket op til det, listen over disse bryg skulle afspejle. Portere (og stouts) til hverdag og ikke så meget til fest.
Guinness, Diageo. En enkelt udlænding har også sneget sig ind på listen. Ret beset er der tale om en stout, og ikke en porter – men det skænderi har jeg valgt at blande mig uden om for lææænge siden, selvom jeg gerne provokerer dem, der alligevel vil være stil-pernittengryn. Har man sagt stout – eller porter – tænker rigtig mange straks ‘Guinness’. Og eftersom det jo egentlig er en hæderlig øl, som kan fås i velassorterede supermarkeder, synes jeg, den skulle med. Bevares – man får den selvfølgelig ikke skænket i en kælderbar i Dublin til idel musiceren ved det lokale violin-og-fløjte-band, nys hjemvendt fra Skagen-Festivalen, og kækt dansende indvånere, hvis sko man må dukke sig for, så man også i denne omgang undgår en brækket næse af de nøje koreograferede frontspark, de lokale danse gerne indebærer. Min erfaring er imidlertid, at øllet, serveret fra dåse med en af de smarte små nitrogenbeholdere i, faktisk leverer den ønskede oplevelse adækvat, og at en Guinness på dåse faktisk smager af Guinness … hvilket vil sige måske ikke af voldsomt meget, egentlig. Til gengæld kan man drikke flere af dem, og den våde, letgærede bitterhed er jo simpelt hen bare smagen af Irland. Selv når den bare er småsløset skænket hjemme i den toværelsede.
(opdateret 29/03-2017)
Seneste kommentarer