Efter den mildt sagt modbydelige Tongerlo Prior, var turen kommet til Tongerlos Juleøl, Tongerlo Christmas Beer, forleden aften. Den sidste af de fire Tongerlo-øl er i mellemtiden blevet ofret til de højere magter, så i denne omgang vil Tongerlo Ruby Red øl (sic) ikke blive anmeldt – den nydes netop nu i Valhal og blandt småfolket i min kære faders baghave, subsidiært af mikroorganismerne i plænen, såfremt man ikke tror på nisser og aser.
Christmas Beer dufter lifligt af hvidt brød med en pikant spids af sprit. Det er dog slet ikke nede i den skumle, hovedpinefremkaldende sprittethed, der prægede dens broder Prior. Farven er orangegrumset, med næsten gulligt, boblende og ganske klæbrigt skum.
Smagen er krydret af nelliker, lakrids, laurbær med en sød antydning af franskbrød og marcipan i eftersmagen. Man glædes over, at marcipan igen føles silkeblød på tungen, og ikke stikker som sandpapir, som den gjorde i Tongerlo Prior.
Det krydrede islæt passer årstiden og højtiden perfekt. Det er en klassisk juleøl med både sødt og krydret. Man kunne dog godt have ønsket noget mere kraft og mere fylde. Der skal simpelt hen noget mere fylde til, i hvert fald for at matche den tæsketunge danske julemad. Den mangler den karakter af svedskegrød og kirsebærsovs, der gør de danske juleøl perfekte. Her slår belgisk juleøl ikke til.
