Ih hvor er det dog skønt at kunne drikke ordentligt øl igen! Nummeret med at anmelde øl, jeg i bund og grund godt ved, jeg ikke kan lide, varer det nok længe, før jeg gør igen. Ikke desto mindre har jeg skrevet mig et par ideer bag øret: Man kunne anmelde tynde øl, light-øl eller alkoholfrie øl … Men som sagt – det kommer nok til at vare noget tid.
Nu er jeg en smule ræd for, at jeg skulle komme til at vurdere de næste par øl eller tre højere, end de egentlig fortjener. Dagens øl var i hvert fald en stor smagsoplevelse i sammenligning med, hvad jeg efterhånden var vant. Jeg skal nu gøre mit bedste for ikke at lade min glæde over at være spritterøllene kvit overskygge mine evner udi nøgtern analyse og evaluering.
Det var jo efterhånden ved at blive trivielt, som jeg, før der gik sprit i den, om og om igen skamroste øl fra Nordjylland. Men nu må jeg til den igen. Der er ikke noget at gøre. Det er simpelt hen som om Nordjyderne bare ikke kan lave dårligt øl.
Thy Økologisk Humle er Thisted Bryghus’ bud på en guldøl. En guldøl – ikke en spritterøl! Der er forskel. De lidt stærkere pilsnerøl, der går under navnet guldøl (formentlig efter Tuborg Guld) smager væsentligt bedre, end de endnu stærkere spritterøl. Ja, tit smager de faktisk af lidt mere end de almindelige pilsnere, hvilket nok skyldes, at der er brugt mere malt, for at gøre øllet lidt stærkere. Det er det, man bruger glukosesirup til i spritterøllene på – i mere end en forstand – bekostning af den gode smag .
Glukosesirup er der heldigvis ikke noget af i en Thy Øko-Humle. Det er nok med den økologiske malt, den økologiske humle og – som de siger – det gode vand fra Thy. Hvor godt vandet end er, smager det ikke igennem i denne øl. Det kan sagtens tænkes, at det bidrager til den i øvrigt gode smag – men man smager ikke vandet i sig selv – og det er selvfølgelig rigtig godt, selvom jeg naturligvis er spændt på at prøve hvor godt det er.
Til gengæld er den tilsat E290, kulsyre. Ja ja, det er ikke skadeligt, men men men … Det burde ikke være nødvendigt, da gæringsprocessen i sig selv giver brus. Det er et eller andet med, at danskere er vant til noget mærkeligt øl, der helst skal føles lidt som sodavand. På den ene side, kan jeg godt forstå, at Thisted Bryghus retter deres produkter ind efter den halvdårlige danske smag – de skal jo kunne klare sig i konkurrencen mod monopolisterne. Men ville det ikke være rarere (få en udlænding til at grine: Sig lyden af dette ord, og påstå, det er et ord på dansk), hvis Thisted Bryghus som det progressive kvalitetsbryggeri det er, gik foran og holdt op med at putte kulsyre i øllet som de første?
Thy Økologisk Humle har en rå humlesmag, som man husker den fra Thy Økologisk Pilsner. Drikker man den helt kold, kan den virke en kende sprittet, men det forsvinder, så snart den får en smule temperatur. Ja, det var en opfordring til ikke at drikke den for kold. Humlebitterheden har en god fylde, der faktisk komplimenteres af den lidt højere alkoholprocent.
Man mærker også nogle ganske subtile søde toner lige idet brygget rammer smagsløgene. De bitre toner er dominerende, men de søde toner skaber en fin balance, som man måske godt kan savne i pilsnerens mere krakilske bitterhed. Thy Øko-Humle er blødere i smagen, måske lidt mindre barsk i karakteren, men til gengæld byder den på en større smagsoplevelse. Den har mere smagen af solskin i sandblæste klitter end af Vesterhavet i en efterårsstorm.
Eftersmagen er blød, bitter og kraftig. Den vidner om en både fuldendt, velafbalanceret og afrundet smagsoplevelse.
