Så er jeg nået til den sidste tilgængelige øl i Thisted Bryghus’ talserie. Nr. 1 er deres Porse, og hvis det er den samme porse, der bruges i denne øl, som i deres Porse Guld – hvilket jeg formoder – så er oplaget begrænset, thi den porse, der bruges på Thisted Bryghus indsamles på fire årlige skovture, hvor bryggeriets andre funktioner (på nær lager og kontor) er lukket ned. I år har jeg altså ikke været snarrådig nok til at sikre mig en TB Porse, eller rettere, det har Fakta Hasle ikke været. For jeg har slet ikke set den dernede, så jeg tror den allerede har været udsolgt, da butikken valgte at føre nummerserien som spotvare.
Overordnet har det været nogle gode øl, der også har givet mig lejlighed til at ride en af mine yndlingskæpheste, når det gælder Thisted Bryghus, nemlig det i alt for meget af deres øl forefindende sulfit. Bryggeriet var ellers foregangsmænd for økologisk øl i Danmark, og få ting kunne stritte mere i modsat retning, end at tilføre øllet potentielt farlige tilsætningsstoffer som dette. Det forefindes i mindst fire af nummerseriens øl (jeg ved ikke med TB Porse), og for et innovativt bryghus som Thisted burde det simpelt hen være muligt at finde alternativer.
Vel nok snak om det, nu videre til den sidste øl i nummerserien, som jeg som bekendt har taget i omvendt rækkefølge. Nr. 2 hedder Triple, og hvis jeg var brygmester, ved jeg godt, hvilket nummer jeg ville have givet denne øl, og det er i hvert fald ikke nr. 2. Navnet har den, fordi det er en såkaldt tripel – en tre gange gæret og tre gange krydret øl ved tre forskellige bryggeres mellemkomst.
Eksperimentet har givet en vidunderligt klar orange pilsnerøl under et fast, nogenlunde klæbende, off-white skum med en ikke ueffen duft af korn, humle og græs med en blomstersødlig snert.
Smagen er både blød og behageligt fyldig, og samtidig kras af bitter humle med en velafstemt sødlig bismag af karamel, tilsat et syrligt stænk der ikke er ulig ananaskirsebær. Det er dog ikke så voldsomt som ananaskirsebær i sig selv, men lidt derovreaf.
Det er i grunden velkomponeret og helt klart godkendt. Alligevel har man prøvet det mange gange før, og det er heller ikke alle smagsindtrykkene, der er lige vel afstemte eller lige behagelige. Undervejs sniger der sig også en smag af gær frem, der dog heldigvis aldrig bliver så påtrængende, at det bliver decideret ubehageligt. Langt over middel formår brygget dog ikke at hæve sig.
I aften står den derimod på økologisk kylling i stegeso ledsaget af ris og grøntsager i wok-orgie, og dertil er indkøbt sidste skud på stammen fra det for sin kvalitet allerede næsten legendariske Pladderballe Bryghus (aka. Slotsbryggeriet Føniks, Næstved) – Påskelammer. Den glæder jeg mig rigtig meget til, allerede i butikken skuede jeg med beundring de imponerende, kantede stykker restgær, der som asteroider i en dårlig Science Fiction-film tumlede rundt bag det brune flaskeglas. Vel mødt til den anmeldelse snarest.
