Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Tag: Tre fra undersiden

Wayfarer USA, Green Beacon Brewing Co. (Tre fra undersiden III)

2017-03-29 18.39.57Man skuer en tendens …

Indtil disse dage var Australien et land, der skæmmede ved sit fravær over steder, jeg endnu ikke havde været – på øljagt, i.e. Jeg mangler stadig at besøge kontinentet i kødet – men om det nogensinde kommer til at ske, er jo ikke sikkert. Først kræver det nok et job med en bedre løn, eller held i et eller andet. Men man kan jo aldrig vide.

En sidste tak skal i hvert fald lyde til Joachim og Simon for skænken her før jeg glemmer det. Hvis ikke det havde været for dem, havde jeg sikkert aldrig prøvet øllene fra dette tema, og det kunne have varet rigtig længe, før jeg ville komme til at prøve en rigtig australsk øl – og ikke bare et samarbejdsbryg som Granny with a Gun fra Amager Bryghus.

På mange parametre ligner brygget Stone & Wood’s Pacific Ale fra sidst. Visuelt er brygget også meget lyst med det samme vigende (omend æstetisk nydelige) skum, lyse lød og lettågede uigennemsigtighed. Og så er der duften …

Dén går lige i bihulerne. Den sprødeste, spinkleste og stærkeste duft af spæde grannåle … og kun dét. Rent lugtesalt, der kunne vække enhver ølentusiast fra de døde … skulle man prøve med Michael Jackson? Nahr … det er vist bedst at lade være. Hvem skal så stå i bar, når Chuck Berry, Peter Bastian og Jens Nauntofte skal have én til halsen? Og det er endda kun det allernyeste klientel i det værtshus, hvor Lemmy og Jan Monrad har været stamgæster siden ultimo 2015.

I smagen fortsætter pletskuddet – brygget er lifligt og gennemført bittert af præcis det, det dufter af. Det er frisk, karskt og sprødt, mens bryggets fylde … mangler lidt. Her bliver brygget igen en gentagelse af Stone & Wood’s Pacific Ale, idet der også her er ret meget vand i brygget, der truer med at vippe det hele over i den tynde ende. Igen er det formentlig det brændende varme klima, der tvinger efterspørgslen efter tørstslukkende øl i vejret. Så atter må smagen vige …

… bare ikke så meget som sidst!

Nok truer brygget med at blive metallisk, småsurt og næsten sæbeagtigt – men lige som man tror det skal tippe, reddes det på stregen, og den spinkle, men også uhyre velgørende og stærke bitterhed af gran fortsætter ufortrødent med at glæde smagssansen.

Det er i sandhed ekstremt sjældent at så forfriskende og tørstslukkende øl kan smage af så meget!

4-stjerner

Handcrafted Pacific Ale, Stone & Wood Brewing Co. (Tre fra undersiden II)

2017-03-27 17.19.06Lidt på ondt …

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at jeg ikke magter øllene fra Lidl særlig længe ad gangen. Så jeg springer over hvor gærdet er lavest, og smager på nogle af de øl, jeg rent faktisk har nogle forventninger til i stedet. Der er jo de tre … vel, nu er der jo godt nok kun to (og om lidt én) – øl fra Australien, som min gode ven Joachim havde med sig hjem fra kontinentet underneden.

Denne er en pale ale – eller en stillehavsale, som bryggeriet åbenbart ynder at kalde den. Det skyldes – næppe overraskende – at bryggeriet ligger i New South Wales ud til den del af Stillehavet, hvorfra man ikke kan se Great Barrier Reef, der for et stykke tid siden blev samme skæbne til del, som for nylig ramte Chuck Berry, Peter Bastian og Jens Nauntofte.

Alle industrimagnaterne, der varmede atmosfæren så meget op, at det kunne ske, synes sikkert, at det var det hele værd … eller … nåhr nej – den globale opvarmning har jo intet med industriens udledning af CO2 at gøre – mener de vel.

Nå, men øllet … Det er lyst – ganske lyst faktisk – lettåget og med en hastigt vigende skumkrone, der sin korte levetid til trods kan beundres for sin cremethed over det lystigt brusende bryg. Duften er af en ganske særlig karakter. Man genkender lifligheden af citrus og grannåle, der både er udsøgt og pikant – men samtidig også uventet spinkel. Med i indtrykket hører også friskheden af det reneste vand, hvori kvaliteten af øllets bouquet nok glimrer ved sit niveau, mens man undres (og græder lidt) over at mængden – kvantiteten om man vil – slet ikke følger med.

Men det er jo ikke fordi brygget på nogen måde er en pine at drikke. Det er lige så friskt og vederkvægende som den noget tyndbenede bouquet mere end antyder – på godt, og ikke helt så meget på ondt, som man kunne frygte. Humlearomaen er nemlig intakt og af en nydelig kvalitet. Spæde grannåle blander sig elegant med pikant syrlighed af lime, og de danser aldrig så fint den yndigste ballet henover smagsløgene. Så let og blidt, at det knapt mærkes … og det ender også med at blive lige lovligt tyndt – og en smule kedeligt.

Australien er et meget varmt kontinent – og lige som alle andre steder i verden bliver det jo nok kun varmere som årene går. Derfor er det ikke spor overraskende, at det australske ølmarked er indrettet på at slukke tørsten samtidig med at man smager øllet. Smagen må altid vige for øllets tørstslukkende egenskaber – en supervederkvægende øl med overvældende smag er næppe mulig.

Man må ramme et sted midt imellem, og i betragtning af dette sigter Stone & Wood nu heller ikke så dårligt endda, selvom jeg personligt godt kunne have undværet lidt af tørstslukningen …

3-stjerner

Pale Ale, Pirate Life Brewing (Tre fra undersiden I)

2017-03-17 17.51.56Godt begyndt …

Jeg kan mærke, at det fungerer godt, når jeg skriver i temaer. Der kommer en rød tråd i indlæggene i stedet for at anmeldelserne blot bliver løsrevne øjebliksbilleder uden særlig relevans for hinanden. Så det tror jeg, jeg vil gøre noget mere fremover. Det er dog ikke alle temaer, som jeg vil præsentere i en særskilt indledning. Det kommer an på, hvor omfattende temaet er, og om konceptet er spændende og komplekst nok til det.

Det synes jeg ikke det er i dette tilfælde. Historien er den simple, at en af mine venner fra gode gamle dage ved navn Joachim har været en tur i Australien og besøge en anden af mine gamle venner fra gamle dage ved navn Simon. Det blev vist en relativt våd tur, kunne jeg forstå – en af de udbredte fordomme om australiere er som bekendt, at de nærmest drikker øl til alt. Men den blev alligevel ikke vådere, end at Joachim fik tre øl med hele den lange vej hjem, så jeg kunne få æren af at skrive et par linjer om dem her på bloggen.

Tusind tak for det til Joachim og Simon. Indtil videre er det eneste bryg, jeg har prøvet fra Australien et samarbejdsbryg med Amager Bryghus – og det er jo ikke helt det samme som at prøve ét, der er Australisk fra yderst til inderst … hvis vi ser bort fra importerede råvarer selvfølgelig …

Denne øl skulle være Joachims favoritbryg dernede fra. Der er også ordentlig gang i mikrobrygtrenden dernede på undersiden (som i øvrigt ikke er en underside, eftersom retningerne Nord og Syd er arbitrært valgte – men det er jo alligevel det, man kalder det) hvor hovedvægten, ifølge hvad Joachim kunne opfatte på den relativt korte tur (én uge) ligger på lyse typer som pale ale og IPA.

Denne pale ale er kobberfarvet, kun svagt tåget med gyldent, fast skum, der til gengæld aldrig stiger problematisk højt i glasset. En lækker lille feature ved emballagen er, at hele brygprocessen er beskrevet på dåsekanten – herunder hvilke humler, der er brugt og man mærker tydeligt både cascade og mosaic-humlerne i bouqueten med deres karakter af spæde grannåle og grapefrugtsyrlighed.

Smagen er på den ene side ren, klassisk og lige-ud-ad-landevejen … men sikke en landevej! En virtuel sightseeing i australsk brygkunst breder sig ud til alle sider, som kun den australske outback kan gøre det (og her risikerer man ikke engang at blive overfaldet af et farligt – og formentlig også dødeligt giftigt – dyr). Den bitterfriske humle stikker lystigt med noter af gran og fennikel, ledsaget af grapefriskhed. Oplevelsen fungerer bare hver gang. Især når den leveres så autentisk dugfrisk og stærkt som her.

Stærkt er nøgleordet – for langt kraftigere aromaer er jeg tit stødt på. Voldsommere, mere overvældende aromaer. Dette bryg synes, skønt fyldigt, ganske let i sin finish. Ud over gran og grape næsten svælger brygget af øllets umami – den udefinérlige velsmag, som man bare genkender, når man mærker den, men som ikke lader sig beskrive.

Mit møde med rigtigt australsk bryg kunne dårligt være startet bedre.

5-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme