Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Tag: Påskeøl 2012

Jacobsen Forårsbryg, Carlsberg + Påskeøl finale

Så oprandt dagen endelig. Og lille jeg delte den store dag med min familie, hvoraf ingen andre drikker øl. Så jeg måtte nyde 0,75 l. Jacobsen Forårsbryg HELT alene, mens den store begivenhed, jeg har fablet om så længe, rullede ind over vores antikverede billedrørs-tv.

Der var selvfølgelig tale om årets udgave af cykelløbet Paris-Roubaix, aka. Helvede i Nord, aka. En Forårsdag i Helvede – kært barn har mange navne. Og ja, jeg synes, det er meget mere interessant – og vigtigt for selve verdens kosmologi, også selvom det sker hvert år – end det de kristne fejrer påsken for. Når feltet vælter ind på Arenberg er det, med eller uden styrt, en større oplevelse for mig, end at opleve slutningen af sidste kamp ved fodbold-EM, Champions Leage, Super-Bowl og Fodbold-VM … tilsammen. Endskønt flere af disse begivenheder kun finder sted hvert 4. år, så slår det ikke øjeblikket, hvor Paris-Roubaix-feltet rammer den forbandede Pavee i Arenberg-skoven.

Herfra et stort tillykke til vinderen Tom Boonen, samt selvfølgelig til det unge, danske håb Mads Würtz Schmidt, der vandt juniorernes Paris-Roubaix. Det kunne være smukt en dag at få en dansk vinder af løbet, og denne unge mand er nok det bedste bud.

Øllet, der blev nydt til, havde valgt sig selv ved at være den eneste øl fra Carlsbergs ‘Husbryggeriet Jacobsen’-serie, jeg indtil videre har set i Fakta. I det hele taget er det begyndt at se meget MEGET bedre ud med udvalget af ordentlige øl i Fakta, end da jeg startede bloggen her. Jeg håber, at jeg med mine evige tirader om deres ringe udvalg, har været med til at inspirere dem til at rette op på sagerne, for det kan jeg konstatere, at de har gjort. Billigt var det egentlig også – 30 kr. for 0,75 l. er ikke dyrere end andre specialøl – det er kun mængden, der egentlig er for stor til, at jeg ellers gider.

Men til et langt cykelløb går det lige an, (endskønt jeg da hellere havde delt den – men gæsterne udeblev denne gang) og jeg skuede med beundring det mørke, dyborange bryg, der steg op ad glassets inderside, med det fede, gyldne og klæbrige skum på toppen. Jeg havde egentlig ventet et lysere bryg, da forårsbryg netop kendetegnes ved at være lysere end det overvejende Salvator-inspirerede traditionelle bock-påskeøl. Bouquet’en, der iøvrigt kunne mærkes samme øjeblik kapslen løftede sig, pegede til gengæld mere i retning af en forårsbryg. Den var mest præget af sød, aromatisk humle.

Smagen er hyldeblomstagtigt sød, men har samtidig en bocks tyngde. Sødmen ledsages af en sprød, tør humlesmag med en nøddeagtig fylde og en ganske velafstemt, prikkende syrlighed af clementiner, der runder smagen af med en sprudlende friskhed. På den måde træder det forårsagtige vel igennem, og det er i sig selv et lille kunstværk, at en øl med en sådan tyngde samtidig kan være forårsagtigt frisk.

4-en-halv-stjerne

Hvad angår de øvrige påskeøl, har jeg i år været ganske tilfreds. Dette skyldes nok, at jeg især er gået efter kvalitetsprodukterne og mikrobryggene frem for de store selskabers bud. Vinderen er suverænt Herslev Bryghus’ Økologiske Påskebryg, og taberen er Thisted Bryghus’ Påske Stenøl. Endskønt Harboes Dansk Påskebryg scorede en lavere karakter, er Thisted Bryghus’ noget tvivlsomme resultat (og brygmetode med tilsætning af stoffer, der ikke hører til i øl) mindre forventeligt, end en uinspirerende discountpåskeøl fra Harboe.

Jeg håber at læserne har haft en god påske, og nydt de mange påskeølsanmeldelser her på bloggen. Selv er jeg glad for at have nået dem allesammen, før højtiden oprandt. Det er vist første gang det lykkedes.

Påske Ale, Thisted Bryghus, Påskeøl 2012 XII

Så er vi nået til den sidste egentlige påskeøl i denne omgang. I morgen blænder vi op for afrundingen af temaet i anledning af den store begivenhed i morgen. Det vil dog først ske efter selve begivenheden, for begivenheden er så stor, at jeg end ikke vover at sætte mig til tastaturet. Jeg vil være klistret til skærmen (ja, det transmitteres i TV) jeg har købt spænder til øjnene, og sørget for øjendråber, så jeg ikke går glip af så meget som et blink af det hele.

Nu til det vigtigste forhåndenværende. Påske Ale fra Thisted Bryghus er endnu en sulfit-øl, så pas på, astmatikere. Farven er flot dyborange til rød med højt, luftigt, næsten orange skum med en mere end godkendt klæbeevne. Øllet er tydeligvis filtreret, og i øvrigt tilsat kandis under gæringen for at gøre det ekstra sødt. Ja, ambitionerne for at skabe rent øl er vist til at overse hos Thy-bryggeriet. Duften er ikke overraskende i det søde hjørne med et dominerende vanilleelement.

Smagen skifter hurtigte fra syrligt over i sødt, og ender i den bitre ende. Bitterheden i eftersmagen  tager derefter for alvor over, næsten før man egentlig fik smagt ordentligt på brygget. Men heldigvis er det da også en behagelig, varm og fyldig bitterhed af nødder, der samtidig komplimenteres godkendt af de 8% alkohol.

Man kommer til at lede lidt bagom bitterheden for at få bryggets andre smagstilbud med. Man når efter et par forsøg glimtvis at fange især karamel- og maltsødme. Sammen med nøddebitterheden udgør de en gammelkendt – ja, lad os da bare kalde det en treenighed i anledning af højtiden – men det er omtrent lige så velkendt som det er uorginalt.

Samtidig forekommer det hele ikke helt afbalanceret, og brygget ender med at være både for sprittet og for ensrettet, med en alt andet lige for dominerende bitterhed. Thisted Bryghus skal have rosfor deres økologiske “Påskeæg“, men derudover har jeg ikke været særlig imponeret af årets påskehøst fra Thy.
3-en-halv-stjerne

Påske Stenøl, Thisted Bryghus, Påskeøl 2012 XI

Denne øl og Thisted Bryghus’ Påske Ale er de sidste to påskeøl, jeg har tænkt mig at afprøve i denne omgang – altså bortset fra finalen Påskesøndag, i anledning af – ikke påsken, men noget ganske andet, og meget mere spændende og meget vigtigere for både verdenshistorien, og kosmologien! Spændende, ikke?

Jeg har i øvrigt gemt disse øl lidt. Ikke fordi, jeg havde en forventning om, at de skulle være specielt gode, næh, men fordi jeg med dem endnu engang kommer til at ride en kæphest ang. alt for mange af Thisted Bryghus’ produkter, og jeg prøver at skabe lidt luft imellem mine tirader desangående, for jeg kunne godt forestille mig, at det kunne trætte læserne ind imellem.

Problemet er – som nogle vil have gættet – det giftige tilsætningsstof, sulfit (kender man mine synspunkter på området i forvejen kan man med held springe nærværende og næste afsnit over), som bryggeriet, der fandt på at lave dansk økologisk øl som de første, med let hånd pøser i flere og flere af deres specialbryg. Hvis læserne nogensinde har oplevet at få trykken for brystet eller hvinende vejrtrækning efter at have drukket vin, så taler sandsynligheden for, at det er sulfit, der er årsagen. Tilsætningsstoffet bruges til at forhindre videre gæring uden at give afsmag, som fx ascorbinsyre gør det, men rigtig mange – inklusive mig selv – oplever de potentielt farlige bivirkninger.

Så vidt jeg er orienteret, er det ikke lovligt at hælde de samme mængder sulfit i øl, som i vin (særligt hvidvin), og det er derfor næppe forbundet med samme ubehag eller fare at nyde sulfitbehandlet øl. Desværre er det det helt forkerte bryggeri, der eksperimenterer med det. Det sømmer sig simpelt hen ikke for et bryggeri, der har været bannerførere – ikke bare for økologisk øl – men økologi i det hele taget, at tilsætte øl den slags.

Nok om sulfit for denne gang. Øllet skal – sulfit eller ej – anmeldes tro mod de kvaliteter, det måtte have.

Påske Stenøl er (vistnok) den tredje af Thisted Bryghus’ øl, som jeg har prøvet, der er lavet ved at standse spiringen af malten ved at lade den opvarme og karamelisere på hede lavasten. De andre er Black Ale og Jule Stenøl (sidstnævnte også tilsat sulfit, i modsætning til førstnævnte (OK, nu skal jeg nok holde op)). Det giver gerne en meget fyldig og meget sød øl. Lava kan brygget faktisk også godt ligne lidt i sig selv. Det er dybrødt med højt, cremet orange skum. En fed bræmme bliver hængende der hvor skummet nåede op til, da øllet blev skænket. Duften er kraftigt sød og lettere syntetisk som det farvestrålende slik, man ser ved supermarkedets kasser, og også tilsvarende klæbrig.

Smagen er også meget i den søde ende, og desværre også i den syntetiske ende. Sødmen bliver hurtigt kvalm idet det minder én om fornemmelsen, når man ved børnefødselsdage konkurrerede i, hvem der kunne have flest lyserøde skumfiduser i munden. Det er en blanding af alt for sød marcipan og skumfiduser med et strejf af vanille, kombineret – ikke komplimenteret – af en tung bitterhed af harske mandler. – Mandler er med andre ord et gennemgående træk, det er hverken påske- eller forårsagtigt, og det er ikke de gode egenskaber ved mandler, der er taget i anvendelse.

Bedre bliver det ikke af, at øllet med sin klæge, klæbrige mundfornemmelse og fylde er en meget tung oplevelse at arbejde sig igennem. Havde den smagt godt, ville det have været en nydeøl, men den falder ud til mest at være anstrengende at komme igennem. Den lange konsumsionstid viser sig desværre heller ikke at være en fordel, for de harske mandler forvandles lige så stille til harskt sålelæder.

Det er en øl til folk, der virkelig kan lide væmmeligt klæbrige øl, kombineret med noget, der er virkeligt bittert, og som sådan har den for så vidt karakter af en nicheøl. Jeg siger dog nej tak, og knapper hellere en jævn pilsner op.2-stjerner

Påske øl, Randers Bryghus, Påskeøl 2012 X

Det var ikke helt intentionen, men det ser ud til, at min serie af påskeølsanmeldelser er blevet delt over i to: En afdeling for de lyse og en for de mørke. Det bliver formentlig ikke lysere igen, for efter denne øl, der også viste sig at være mere mørk i løden end forventet, venter endnu to påskeøl fra Thisted – igen med E223 (det undgår jeg nok ikke at vende tilbage til) og alt tyder på, at de også vil være mørke.

Helt sikker kan jeg selvfølgelig ikke være, og der er jo faktisk også en finale i vente på selve påskedag, og om den er mørk – ja, det tvivler jeg faktisk på. Men så håber jeg, at jeg har vækket læsernes interesse – påskedag sker der noget stort, også selvom det skulle vise sig at øllet skulle være lyst og/eller uinteressant. Der sker noget stort – husk det nu!

Det mørke bryg er brunt og tåget – der er som sædvanlig tale om ufiltreret bryg, som det plejer at være fra Randers Bryghus. Skummet hæver sig højt og har også en brunlig snert. Duften er karamel- og frugtagtigt blommesød med et syrligt stænk af tidlige æbler.

Smagen orienterer sig nogenlunde i samme retning. Skummet er i første omgang tørt og hasselnøddebittert i smagen, mens brygget er en solid og fyldig blanding af nøddebittert og dominerende karamelsødt. Eftersmagen er en klasse for sig. Øllet holder 6%, der alligevel er nok til at give en næsten whiskyagtig følelse, ledsaget af nøddeagtig humlebitterhed.

Der er fuld knald på smagsnuancerne. Bitterhed og sødme er nærmest hidstige, påtrængende og vidunderligt fyldige. Så gør det egentlig ikke så meget, at det samtidig egentlig ikke er så originalt.
4-en-halv-stjerne

Ærø Påske Ale, Rise Bryggeri, Påskeøl 2012 IX

Jeg har gemt de påskeøl, jeg regnede med var bedst, til senere. Senere er så nu, hvor man vil kunne se, at de tre sidst anmeldte øl er en økologisk øl fra Thisted, en Krenkerup og nu en øl fra bryggeriet, jeg udråbte til at være min største nyopdagelse sidste år, Rise Bryggeri fra Ærø. Spændende er det, at de to sidstnævnte begge har vist sig at være mørke, og dermed ret utraditionelle for danske påskebryg.

Nærmere beskrevet er farven fint nøddebrun med gyldentbrunt skum, ledsaget af en duft af modne æbler og blommer. Duftindtrykket minder mig mere om efterårets høstøl, end sæsonens påskebryg.

Smagen er på den bitre side med en fyldig, nødde- til træagtig humle, ledsaget af en habil karamel- og maltsødme. Skønt alkoholprocenten ligger under de fleste andre påskeøl – ja, med sine 5% under de fleste guldøl (der typisk holder 5,6%) har øllet alligevel en markant alkoholkarakter, der er med til at give øllet fylde.

Men trods det gode humle/karamelindtryk ender det alligevel med at være en – om ikke kedelig, så i hvert fald genkendelig omgang. Der er intet nyt under forårssolen i denne øl, og eftersmagen mangler nærmest helt.

Det er ikke en øl til en topkarakter – den må nøjes med bare at få en god karakter i stedet.
4-stjerner

Påskeøl, Krenkerup, Påskeøl 2012 VIII

Jeg fortryder måske lidt – men så heller ikke mere – at jeg ved min gennemgang af mit ølår ikke udråbte det lollandske bryggeri Krenkerup som den bedste danske nyopdagelse. For øllene synes nærmest bare at blive bedre og bedre. Samtidig er designet på én gang professionelt og uprætentiøst. Flasken har en rar form og farve, med logoet mejslet ind i glasset, mens etiketten med den nærmest courier-agtige font på hvid baggrund næsten udstråler glad amateurisme. – Men også kun næsten, for samtidig har etiketten lige præcis det Schwung, der skal til for at få det simple til at fremstå professionelt.

Det er ikke et bryggeri, der hælder alle pengene ud i marketingafdelingen. Markedsføringen er afmålt til det absolut nødvendige, og resten af bryggeriets ressourcer bruges på at lave ordentligt øl. Det er vidunderligt at bevidne, og det er en målsætning til efterfølgelse for alle andre mikrobryggerier i Danmark.

Og Krenkerups Påskeøl er endnu en manifestation af denne strategi. Det er en mørk påskeøl, og som sådan ligner den mere den Salvator-øl, der angiveligt skulle være forbilledet for de første påskebryg. Tendensen har på det sidste været, at påskeøllene bliver lysere og friskere, efterhånden som den globale opvarmning gør foråret og påsketiden varmere og varmere, en kendsgerneing der ikke er gået andre anmelderes næse forbi. Krenkerup holder med den mørke påskeøl fast i rødderne, og lader sig ikke rive med af udviklingen. Det er ikke nødvendigvis en udvikling, der er problematisk, for der er sandelig gode lyse påskeøl derude, men Krenkerup giver samtidig en savnet variation fra det strågule/lysorange påskebryg.

Holder man Krenkerups Påskeøl op mod lyset, vil man opdage, at det er en rød øl. Næsten rubinrød i løden med flot, luftigt og gyldent skum … der dog ikke klæber. Duften er kraftigt sød og præget af især malt. Man kommer atter uvilkårligt til at tænke på Det Forsømte Forår, og Lektor Blommes maltbolsjeæske – uden stryknin!

Smagen er kraftigt maltet – nærmest tung af det på den helt rigtige måde – med toner af kirsebær, – ja sherry velsagtens med en lækker, prikkende whiskyagtig fylde og mundfornemmelse. Det på trods af at brygget alligevel ikke indeholder mere end 6,5%. Sherry-whiskyessensen ledsages af en kraftig farin- og karamelsødme. Alt sammen med en vidunderlig fylde. Det er så godt, at det kun næsten ikke er ærgerligt, at brygget praktisk taget mangler eftersmag. Den søde whisky-sherryessens, som man også mærker mens brygget stadig befinder sig mellem mund og svælg klinger desværre alt for hurtigt af.

Til gengæld er der rigeligt smag i hver eneste lille mundfuld, og det lønner sig at trække lidt luft ind, mens brygget hviler på tungen, så endnu mere whiskyaroma frigøres. Det er en rigtig nydeøl, hvor hvert nip byder på en stor øloplevelse.
5-stjerner

Økologisk Paaske Bryg, Herslev Bryghus, Påskeøl 2012 VII

Herslev Bryghus har fået slået sit navn grundigt fast som gourmetbryggeri, efter at de københavnske restauranter, det leverer til, høster Michelinstjerner som amerikanske landmænd høster GMO-majs. Om det nu er øllets skyld, tror jeg ikke, men det borger selvfølgelig for kvalitet, at de feterede restauranter foretrækker netop dette bryghus som leverandør.

Kigger man imidlertid på nærværende øls bagetiket, får man et mindre chok (som om prisen på godt kr. 30,- i Irma var nok). Overskriften her, er skrevet med COMIC SANS! Ak og ve – den rædsomme tendens med at bruge denne skrifttype i tide, og især i utide (som fx fødevarekontrollen gør det) har nu også indfundet sig hos landets kvalitetsbryggerier. Det signalerer amatøragtighed og antiprofessionalisme og kan ganske enkelt ikke tages alvorligt – og man opdager det for alvor, når man ser forskellen på den, og andre ‘tegnede’ skrifttyper. Mig og min vivs undskyldning er at vi dengang valgte den lettest tilgængelige skrifttype til en tegneserie – med et glimt i øjet selvfølgelig.
Og på den anden side, så signalerer brugen af COMIC SANS måske den naivitet, der også kendetegner frisk gåpåmod og kreativitet. At man på denne måde også distancerer sig fra den professionalisme, som kendetegner de store bryggerier herhjemme, ja det borger jo faktisk omvendt også for en kvalitet, idet det, der ikke er ligesom Harboe, Carlsberg og Royal Unibrew, formentlig er bedre.
Og der går heller ikke lang tid, efter flasken er åbnet, til at man konstaterer, at det bestemt er et produkt, der giver de store aktører baghjul. Det lyse, lettågede brygs duft er intet mindre end vidunderlig. Den er først og fremmest frugtagtigt sød af især søde æbler og ditto pærer med en snert af appelsin. Skummet er luftigt, højt kridhvidt og klæber som Araldit blandet med UHU.
Smagen er intenst sød, men mere præget af blomster end af frugter. Der forefindes især hyldeblomst og roser, tilsat søde druer og et stænk af citrus. Alt nydeligt afstemt med en let røgethed, der giver en vidunderlig fylde, og kilder bagtunge og mandler med en pikant ledsagende bitterhed. Bitterheden tager herefter over med en blid, blød og varm humlearoma, som man kender den fra Pladderballe Bryghus‘ mørke øl, men med et gærelement, der alligevel giver eftersmagen en skarp, tør og samtidig frisk kant.
Det er et nærmest arkitektonisk præstationsstykke udi brygkunstens fineste konstruktionskunst, for de mange indtryk, sødme, syrlighed, bitterhed, røg, gær, blomst og frugt er aldeles velkomponeret og velafstemt. Føj dertil, at brygget udover at være økologisk, også er rent efter Reinheitsgebot.
Bryggeriet meddeler ganske vist, at øllet også indeholder ‘forår’ men det lader jeg fare, for det har bestemt ikke gjort øllet nogen skade, og jeg tror også de tyske myndigheder ville se gennem fingre med det.

5-stjerner

Påskeæg, Thisted Bryghus, Påskeøl 2012 VI

Vi er tilbage ved Thisted Bryghus, og tilbage i mere end én forstand. Vi er tilbage ved de øl, som jeg altid vil forbinde Thisted Bryghus med, nemlig de økologiske. Det er rart, at Thy-bryggeriet holder fast i økologien og ikke lader det hele gå op i lavasten og sulfit. Det er det oprindelige økologiske bryggeri i Danmark, og det burde de i mine øjne profilere sig mere på, end de gør.

Men hvad ved jeg om den slags – jeg er ikke uddannet marketing-business-trademark-brand-coordinator, eller hvad det nu er, én der tager sig af den slags kaldes. Jeg er uddannet religionssociolog, og kan så til gengæld meddele, at påskeægget, som øllet har taget navn efter, og i form af vognlæs ellipseformet mælkechokolade af tvivlsomkvalitet pakket ind i farvestrålende sølvpapir for længst har holdt deres indtog i landets supermarkeder, hverken har noget med den jødiske eller den kristne højtid at gøre. Ægget har derimod rødder i hedenske traditioner ved forårstid – skikke som de kristne ved overtagelsen af folks sjæle formåede at inkorporere i den kristne fejringspraksis for at gøre det spiseligt for hedningene.

Det er en velkendt strategi blandt missionærer, at man inddrager hedningenes skikke i den nye tro, og det gør jo, at vi heldigvis stadig kan fejre påsken, på sådan – nogenlunde hedensk maner. Bortset fra, at førnævnte ellipseformede chokolader velsagtens hverken er hedenske eller kristne, men udtryk for den blinde forbrugerismes altoverskyggende religion.

Nå – tilbage til anmeldelsen. Thisted Bryghus har søgt tilbage til de økologiske rødder, og lavet, hvad der må betragtes som en meget traditionel øl. Det er en orange øl, lige en tand mørkere end traditionel dansk pilsner. Skummet er tæt, fyldigt, nærmest flødeagtigt og med en usædvanlig klæbeevne. Den dufter af humle, som øl gør flest, men her er duften rig og lækker som sjældent før, omend det blot er humlen, man lugter.

Skummet, der næppe når at falde, før man vil smage brygget, smager allerede godt igennem af bitter humle. Brygget i sig selv fører nyderen igennem forskellige stadier af bitterhed – først jævn humlebitterhed forrest i munden, så en overgang nøddebitter, afsluttende med besk – men fortsat udsøgt lækker humle, der tilmed er fyldig og fortsætter længe efter at brygget har passeret svælget. Det er faktisk muligt, hvis man laver sugebevægelser at trække små dråber kondenseret bryg ned fra kinder og gummer og ned på tungen, hvor brygget endnu engang kan smages. Det er virkelig sjældent, at man finder øl, der smager så godt igennem.

Men overraskelserne udebliver. Påskeæg smager af humle, og rigtig godt af humle endda, og på forskellige måder – men så heller ikke af andet. I anledning af de ellipseformede chokoladers fest kunne det ellers efterhånden passe med en øl med noget chokoladearoma – men de lader vente på sig, og Påskeæg fra Thisted Bryghus er intet i nærheden af det.

Det ændrer nu ikke ved, at Påskeæg er den første rigtige nydeøl blandt påskeøllene. Den kan holde i over en time, uden at man kommer til at kede sig, for den tager heller ikke skade af, at den efterhånden mister den tilsatte kulsyre, eller får temperatur.
4-en-halv-stjerne

Dansk Påskebryg, Harboe, Påskeøl 2012 V

Jeg syntes efterhånden, det var blevet for længe siden, at jeg havde noget at brokke mig over. øllene har været alt for gode på det sidste, men det er ikke kommet som nogen overraskelse, for jeg er bevidst gået efter kvalitetsøllene denne gang. Desuden fik jeg faktisk prøvet de allerfleste standard/ringe øl sidste påske, så der har faktisk ikke været så meget i den kategori at teste i år.

Men en enkelt rædsel fandt jeg da – eller det vidste jeg jo ret beset ikke om den ville være, men lad os se det i øjnene: Harboebrandet borger ikke for kvalitet, det gør discount heller ikke og endnu mindrekan man nok forbinde Faktas ‘Dansk [øl]’ brand med kvalitet. Det er disse tre lavkvalitetsegenskaber, der kronisk klæber sig til Dansk-brandet, som nærværende øl altså er lanceret i.

Mig bekendt er det første år Fakta har den, men jeg skal ikke lægge hovedet på bloggen – undskyld, blokken – for det kunne jo være, at jeg havde overset den, eller valgt at gå uden om den sidste år. Jeg mindes dog ikke at have set den før, så jeg tror den er ny – og nej, som læseren nok har gættet har jeg ikke de store forventninger til den. På forhånd har den praktisk taget alle odds imod sig, men så kan man til gengæld sige, at hvis den skulle overraske, kan den kun overraske positivt.

Nuvel, den tager sig faktisk flot ud, dyborange og med højt, tæt, næsten flødeagtigt skum, der oven i købet klæber ganske flot til glasset, og slet ikke falder med den hastighed, man kunne have forventet af en discountøl. Duften er skarp, nærmest ram, uden dog at være ubehagelig – af overmodne blommer tilsat et metallisk indslag. Føj dertil sprit, svedsker og andre gærede frugter.

Man smager især det syrlige først, endskønt det først melder sig rigtigt, når brygget har passeret svælget. Der er ikke meget smag ud over en skarptsyrlig eftersmag at komme efter i første omgang. Opgaven er fremdeles at se, om der ikke alligevel skulle gemme sig noget smag i resten af mundhulen. Og det lykkes da også at finde en antydning af skarp, bitter humkle midt på tungen, ledsaget af en metallisk syrlighed.

Selvom smagsindtrykkende ikke just virker velgørende er det dog heller ikke så slemt som det måtte lyde. Aromaerne er ikke specielt fremtrædende, og især det metallisksyrlige islæt formår faktisk at gøre brygget friskt. Humlen er til gengæld ikke værd at samle på. Dens bitterhed er harsk snarere end besk, og bringer minder frem om den nærmest udrikkelige Dansk Julebryg.

Men helt så slemt bliver det som antydet aldrig. Glimtvis er det muligt at nyde nærværende påskebryg, såfremt man ikke har sat overliggeren for højt. Det er snarere end kedelig end en rædsom forestilling.
1-en-halv-stjerne

Vulcano Påskebryg, Fur Bryghus, Påskeøl 2012 IV

Påsken nærmer sig med hastige skridt, og undtagelsesvis ser det ud til, at jeg faktisk når hovedparten af påskeøllene, før højtiden indtræffer. En højtid, der til gengæld ikke vil blive markeret her på bloggen i år, er St. Patricks Day. Jeg ønsker selvfølgelig aller irere og irsksindede glædelig nationaldag, men jeg har ironisk nok, i betragtning af, at der er tale om noget irsk, der falder på en lørdag, og at det endda er St. Patricks Day, fuldkommen glemt at markere det med et gæret humleprodukt. Jeg må se, om ikke jeg husker det næste år, og iøvrigt vrissent klemme ud mellem sidebenene, at nu hvor irerne har gjort sig fri af det engelske kongehus, burde de også snart gøre sig fra af den tyske Kejser Palpatine i Rom.

Vulcano Påskebryg fra Fur Bryghus blev nydt i godt selskab, hvilket ikke siger meget, eftersom min familie jo er godt selskab, og jeg vel aldrig har drukket øl, uden at de har været til stede. Men denne gang var der lidt mere familie med, nemlig min kære fader, der havde slået et sving forbi Århus Vest på vej til Tyskland.
Vi kunne nyde et smukt bryg, dyborange, kronet af et højt, matchende orangegyldent skum, er også formår at klæbe en smule. Den dufter også godt, gennemtrængende af bitter humle.
Brygget er sødligt bittert af karamelmalt og en relativt skrap, omend meget fyldig pilsnerhumlenote i eftersmagen.Også selve smagen er ganske fyldig. Man smager ikke blot brygget med tungen. Også luften over brygget synes at antage aroma, der breder sig, og tillige med tungen smages af gummer, gane og svælg. Undervejs melder sig også en syrlig snert af umodne blommer, der måske passer knap så godt ind i det bittersøde, men til gengæld giver øllet den nødvendige karakter til, at den ikke blot bliver en genudsendelse af andre lidt fyldigere og sødere pilsnere.
Bryggeriet anbefaler en serveringstemperatur på 8-10 grader, som både jeg og min far bifalder.

4-stjerner

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme