Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Tag: Kvicklys Grill-tema 2015

Double India Pale Ale, Midtfyns Bryghus (Kvicklys Grill-tema 2015 IV)

2015-05-19 18.16.53Se DÉT er en øl!

Jeg skal gerne indrømme, at jeg gemte det, jeg havde de højeste forventninger til til til sidst (ja, antallet af til’er efter hinanden giver faktisk mening – tag den! Øv bøv bussemand sure tæer i saftevand (wow, aftenens øl slog hårdt … pas nu på!)) Og som man måske allerede nu kan fornemme blev jeg ikke skuffet. Forventningerne blev indfriet – og mere til.

I det hele taget var mine forventninger til Kvicklys Grill-tema ikke overvældende. Der er grænser for, hvor kontroversielt øl et stort, bredt supermarked som Kvickly vil have stående på hylderne – især når det er Grill-øl, der er tale om. Øl, der skal kunne bælles en masse, og som skal smage af én mere, når bøfferne brankes og pølserne forkulles, er ikke lige dén slags øl, jeg finder mest interessant.

Så jeg havde måske også forventet en lidt mere lettilgængelig IPA end det aromatiske monster, Midtfyens Bryghus har gæret frem. IPA-duften er umiskendelig, og allerede i bouquet-fasen langt hinsides, hvad jeg havde drømt om. Bergamotolien er umiskendelig, og humlen forstærker den og får den til at både rive og flå i næsens slimhinder. Man vil kende Bergamotolien fra Alteabolsjer, der ellers dufter blødt. Men denne IPA bryder rammerne for, hvordan bergamotolie dufter. Sådan dufter bergamotolie, når den er stærk som ingefær. Og det endda helt uden, at man behøver at tilføje ingefær. Skal man tro bryggeriet består dette bryg kun af gær, vand humle og malt. Og det bliver det bestemt ikke ringere af.

Visuelt er brygget kobberrødt og uigennemsigtigt. Skummet er letgyldent og ganske cremet uden dog at være ekstraordinært. Før jeg glemmer det, kan jeg allerede nu fortælle, at restgæren ingen effekt har på smagen – det er det gavmilde kvantum humle simpelt hen for kraftigt til.

Og her, hvor man ikke kan uddele roser nok (et mildt pust af roser kan vel egentlig også spores i bouqueten) opdager jeg, at jeg ikke engang er kommet til smagen endnu.

WOW! Dét er en IPA! Aromaen fylder omgående gabet. Den intense fylde breder sig eksplosivt i mundhulen, så man næsten frygter, at ganen flækker på langs og aromaen sprøjter som geysere op i næsehulen og helt op i hjernekassen til alskens ulykke og tænders gnidsel. Det sker så heldigvis ikke, men gyset for at det vil ske det er faretruende præsent.

Brygget brænder – igen med en bund af bergamotolie og brændende smag af både ingefær og chili. Ja – øllet brænder faktisk lige så meget, som temaets første  Chili Pale Ale – men uden at et gram chili er tilføjet mæsken.

Man hensættes i et lille IPA-paradis, hvor også eftersmagen er en nydelse. Den er rundere, men stadig kraftig. Humlen træder her frem, og er egentlig bare humle – bitter og kras, og alligevel rund, nydelig og frisk.

Igen må jeg stille mig tvivlende i forhold til, om brygget er specielt grill-egnet. Jeg erklærer det til gengæld på stedet egnet – til stor stor nydelse, hvor som helst, når som helst. Skulle jeg strande på en øde ø og kun måtte tage én øl med, så kunne det sagtens blive den her.

Det er noget nær den bedste afslutning, jeg kunne have ønsket på Kviklys Grill-tema. Dette brygs kvalitet overgår langt, hvad jeg troede, man kunne finde på mainstreamsupermarkedernes hylder, med mindre der er tale om kortvarige tilbud. At den udgør en del af et større temaudspil fra Kvicklys side, øger både min overraskelse og begejstring. I sandhed well done, at Kvickly gør øl af denne kaliber almindeligt tilgængeligt, og i øvrigt rigtig godt skuldret af Midtfyns Bryghus for en af de bedste  IPA’er jeg har prøvet.

6-stjerner

 

Her til slut skal der lyde endnu en tak til Kvickly for at donere de fire Grill-øl. Jeg tager det som et tegn på, supermarkedet finder mine skriverier relevante for at få kendskabet til deres udvalg ud til et større publikum. Jeg tager gerne en tørn igen, såfremt kvaliteten blot er sammenlignelig med, hvad den har været i forbindelse med dette tema.

Kirsebær Wit, Midtfyns Bryghus (Kvicklys Grill-tema 2015 III)

2015-05-15 19.24.10Drikkelig wit …

Den må siges at være den øl, jeg frygtede mest af Kvicklys fire ny Grill-øl, uberettiget, skulle det vise sig. Men jeg har det lidt på samme måde med frugt i øl, som teentusiaster har med frugt i te. Det er ikke lige min kop kaffe, selvom jeg ville have det endnu værre med frugt i kaffen. Den foretrækker jeg kulsort og uden dikkedarer af nogen art.

Ud over frugten – eller bærrene, om man vil. Den slags distinktioner er vist temmelig arbitrære og sjældent fagligt funderede – er wit heller ikke lige min kop kakao. Den belgiske hvedeøl, er ligesom anden hvedeøl gerne noget tyndbenet, og jeg synes oftere, den har været sur at drikke, snarere end nogen egentlig nydelse. Så det er ikke så mærkeligt, at jeg bliver en kende bekymret på vegne af velsmagen, når frugt og wit kombineres.

Det skal dog også indskydes, at belgierne også er sluppet heldigt fra at blande netop kirsebær i øl. De øl var dog af den vildgærede slags, og dertil kommer, at folkene der står bag denne øl ikke er belgiere, men pæredanske bryggere fra det midtfynske. Men måske er en dansk wit til at holde ud?

Visuelt halter brygget dog voldsomt efter sit belgiske forbillede. Der er næsten ikke noget skum overhovedet at se. Man skal faktisk hælde ret voldsom for overhovedet at få det til at dække hele øllets overflade i et ellers smalt weissbierglas. At brygget er ufiltreret viser sig desuden ikke udpræget. Det er kun lettåget, og ellers højgult, næsten orange i sit ydre. I duften er der til gengæld ingen kirsebær at spore. Derimod er der en blød honningsødme, et syrligt men forfriskende strejf af græs, appelsin og lime, et friskt sommerligt pust af hyldeblomst – i det hele taget forjætter denne hvedeøl alt det, man altid ønsker sig, men stort set aldrig får af en hvedeøl, fordi de alligevel ender med at smage for tyndt, for surt eller for gæret – og evt. alle tre ting på én gang.

Sødmen går heldigvis igen i smagen. Men man kunne godt have ønsket sig lidt mere tyngde, og gæren formår igen at dryppe malurt – eller i hvert fald sig selv – i bægret. I den første mundfuld mærker man en frisk sødme af æbler, og en rundere én af honning. Men nær ved midten af munden slår smagen fuldstændig om og bliver surt gæret. Kirsebærrene udebliver fortsat. De er faktisk så upræsente, at man ingen chancer levnes for at vurdere, om de er med til at gøre sødmen bedre, eller surheden værre. De er der kun af navn, og ikke af gavn.

Humlen er der til gengæld af gavn. Når skuffelsen efter den afbrudte sødme og gærets overtag har lagt sig efter at brygget er skyllet i halsen, bygger eftersmagen sig langsomt op. Og her mærker man virkelig humlen, som en blød og alligevel kraftfuld essens, der siger op fra svælg, og breder sig over gane, gummer og mandler. Humlen får dermed en rolle i en hvedeøl, som den alt for sjældent har. Som bebuder af lækker og korporlig bitterhed.

To spørgsmål står tilbage. Hvad blev der af kirsebærrene, og hvad er det grill-agtige ved denne øl? Ganske vist blev den langt fra en bundskraber, da den da bestemt yder en vis oplevelse. Men i betragtnings af dens blandede – for ikke at sige forvirrede udtryk, er det lige før, jeg ville mene at Willemoes’ vanderstatning er mere grill-egnet end denne.

Svarene på spørgsmålene blæser i den kolde og fugtige forårsvind, som nok må blæse en stund endnu, før vejrliget egner sig til grillkul, grillpølser og grilløl. Og til den tid er det nok ikke denne, jeg vil vælge at dæmpe smagen af påbrændt kød med.

2-en-halv-stjerne

Willemoes BBQ, Vestfyen (Kvicklys Grill-tema 2015 II)

2015-05-14 16.48.18Tørstig bliver man ikke …

Vestfyens Willemoes BBQ er en bryggerimæssig enlig svale blandt Kvicklys Grill-øl. De andre tre kommer nemlig fra Midtfyns Bryghus – et bryggeri, hvis profil i langt højere grad svarer til et mikrobryggeri, end Vestfyen, der mere og mere har udviklet sig til et industribryggeri med en langt større brygmasse og brede standardprodukter til at danne basis for indtjeningen.

Willemoes er Vestfyens faste mikrobrygserie – eller skulle man sige eksperimentalbrygserie. Mange forskellige årstidsbryg og brygtyper fra bryggeriet har fået påklistret en label med brandet, og kvaliteten har været lige så blandet. Fra næsten at opnå topkarakter, har bryggene også været vel under middel.

Hvad angår Grill-øl, forventer jeg noget letdrikkeligt. Og det umiddelbare indtryk af BBQ peger såmænd også nogenlunde i den retning – ja ret meget faktisk. Det ligner jævnt pilsnerbryg, omend skummets holdbarhed og klæbrighed sjældent er set mage, og mere minder om friske amerikanske pale ales end kedelige europæiske pilsnere.

Duften holder sig tilbage. Hvis læseren var nødt til at læse den sætning igen vil jeg for den gode service’ skyld fortælle, at der ikke blev læst forkert, og at der ej mangler et “ikke” i sætningen. Duften holder sig vitterligt tilbage og leverer kun et dovent prik af en svag, letsyrlig humle. En rest af en blød og rund og rar humle – tror jeg nok, for det er svært at afgøre når duften er så svag.

Smagen er også let humlet. Meget let humlet. Ja, velsagtens luftigt. Den kan akkurat skimtes ved gummer og mandler, hvor den indifferent og uengageret tjatter til smagsløgene, hvorefter kaster sig ned i glemselens dyb, også kendt som spiserøret. Spiserøret er ikke altid glemselens dyb. Andre øl giver eftersmag, eller kan også mærkes på vej ned. Det kan den her ikke. Den er helt væk – også af erindringen – når først den har passeret tærskelen til mavesækkens stikledning.

Det er sjældent, at jeg smager så tyndt øl. Men hvor tyndt det end er, så må jeg samtidig indrømme, at det ikke på nogen måde er fælt. Det smager ikke syntetisk eller surt. På den anden side udebliver også associationerne til mineralvand med et stænk af humle. For det er brygget for dovent til. Ikke engang kulsyren kan yde nogen oplevelse.

Det bedste man kan sige om brygget er vel, at man i det mindste ikke bliver tørstig af det. Og som sådan tjener det vel sit formål til et grillarrangement i 30 graders varme.

Men noget modspil til grillede bøffer – om de så måtte være røde, medium, gennemstegte eller forkullede – vil den aldrig kunne yde.
1-halv-stjerne

Chili Pale Ale, Midtfyns Bryghus (Kvicklys Grill-tema 2015 I)

2015-05-09 21.42.59Chili er godt …

Kvickly har doneret fire øl til mig. Det har de gjort helt på eget initiativ, men nok ikke uden forventning om, at jeg smider et par ord om dem her på bloggen. Det skal selvfølgelig nok ske, og Kvickly skal have tak for donationen.

Det er ikke første gang, jeg anmelder øl for Kvickly. Sidste år donerede de et eksemplar af hver øl fra deres Ølfestivalg til mig og de anmeldelser kan læses her. Habilitetsspørgsmålet skal jeg afklare meget kort. Jeg anser det for en langt mindre interessekonflikt at anmelde øl for en forhandler, end direkte for et bryggeri. Begge parter er selvfølgelig interesseret i positiv omtale, men forventningspresset til en god anmeldelse er størst, når den kommer direkte fra producenten. Der er meget mere på spil der, end hos en forhandler, der i tilfælde af svigtende salg hurtigt kan finde sig en ny leverandør.

Uanset hvad har jeg tænkt mig at være lige så hudløst ærlig, som jeg altid har været. Også selv om jeg billedligt talt har fået øllene kastet i nakken.

Overordnet skal det siges om de fire øl, at de tre er fra Midtfyns Bryghus, og den sidste er en Willemoes-øl fra Vestfyen. Som Grill-øl forventer jeg naturligvis, at de evner at spille godt op til brankede pølser, tilsodede hakkedrenge og forkullede bøffer.

Den første øl er en krydret pale ale fra Midtfyns Bryghus. Som det ikke utydeligt fremgår, er den krydret med chili, et krydderi jeg i hvert fald to gange tidligere har haft under kærlig behandling. Den ene gang var klart bedre end den anden. Ellers har en enkelt Grilløl også været på programmet tidligere. Hvis hin Grill-øl skal fungere som forgænger, eller måske endda målestok, er det næppe de mest karakterfulde øl, der er i vente. Snarere vil de nok være præget af en vis letdrikkelighed, som man godt kunne forestille sig, at undertegnede ølblogger ikke vil være udelt tilfreds med.

Brygget blev nydt i godt selskab. Min gode ven Gedved, der er fast gæsteanmelder smagte med, og kom med kvalificerede input undervejs.

Ved opknapning forplanter krydderiet sig omgående i lokalet. Man kunne godt tro, at et middelstort indisk spisested spontant havde materialiseret sig … eller … måske snarere en snask fra Nørrebrogade, da duft af spidskommen og karry til min store ærgelse udebliver. Gedved, derimod, fik associationer til peberspray, men måtte dog hurtigt tilstå, at han faktisk ikke vidste, hvordan indholdet af sådan én egentlig lugter. Og det er nok også bedst.

Brygget tager tid at skænke. Det høje, gullige skum retirerer ikke ligefrem villigt, men matcher til gengæld det flotte, tætte og uigennemskinnelige rødbrune, ufiltrerede bryg. Det er ikke meget øl, der mærkes i duften heller, efter brygget er skænket. Chili fylder faktisk det hele, og jeg er i tvivl om det er dén eller resterne af en viral halsbetændelse jeg kan mærke stikke i svælget.

Smagen er … interessant, og i hvert fald også meget præget af chilien. Brygget er ikke uden fylde, og krydderiet lægger sig som en slags skal uden om. På den måde smager brygget hele tiden af chili, men aldrig så meget, at man ikke samtidig kan mærke, at det faktisk er øl, man har i munden.

Mest er det dog gæren fra øllet, man mærker. Gæren leverer fylden, men også en vis syrlighed, der næppe bidrager positivt. En blød wienermalt kan mærkes, hvis man kigger ordentligt efter, men chili og syrlighed forhindrer den i at træde ordentligt frem.

Brygget er dog oplevelsen værd, endskønt det må siges at være noget ude af balance. Enhver der holder af chili bør prøve den – og jo – hvorfor ikke til grillede bøffer, der måske har fået lige et par minutter for meget på den ene side? Dertil matcher den præsente chili i hvert fald fint. Gedved påpegede desuden, at brygget godt kunne være en god marinade om ikke andet.

Om karakteren var vi rørende enige.

3-en-halv-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme