Vældig … gæret!
Svaneke Bryghus’ IPA har været på markedet i flere år, men lige for øjeblikket sælges de etagevis i COOP’s butikker. Gad vide om brygmester mon kom til at sætte lidt for meget over?
Nå, heldigvis ser det da ud til at være afsat fra bryggeriet i hvert fald. Svaneke Bryghus‘ produkter ser ud til at komme i bølger, og lige for øjeblikket er det altså denne, man nærmest ikke kan komme frem i butikkerne for. Typen kræver ingen præsentation – IPA har længe været en af de mest populære craft-beer-typer. Humle og bitterhed er i højsædet og udfordringerne for bryggerierne synes primært at være at skabe variation i produkterne, så de ikke tager sig for ens ud, samt at undgå ubalancer i brygget – harskhed og gærsmag især.
Brygget her lægger sig i det frugtige hjørne med lød af appelsin og skarp bouquet af samme, kombineret med frisk grape. I smagen er bitterheden fremstormende, tør og fandenivoldsk, ganske som man håber. Bagtungen efterlades arret og gold som efter en steppebrand.
Ja, kraften er bestemt intakt. Anderledes forholder det sig med de søde og frugtige aromaer, der gerne skal følge IPA’ens voldsomhed. Man skal lede lidt efter blomsterne, hvis små aromatiske kroner kun sporadisk formår at række op over flammehavet. Her og der – mest omme ved ganen, mærker man akkurat sødme af roser og bergamot – ikke som sådan svagt, men vanskeligt at annamme bag den gærede tæthed.
For bitterheden er noget ufin. Brygget ender med at smage for meget af gær, som om man har koncentreret sig om at give kraften og vælden fuld gas på bekostning af aromaen.
Undervejs kan man til gengæld nyde, hvordan det meget cremede og standhaftige skum klistrer i etager på indersiden af glasset, så det næsten ligner den indiske Devanagari-skrift. Personligt har jeg et halvvejs traumatisk forhold til det, da det var mødet med sanskrit der fik mig til at knække halsen på et sidefag i lingvistik tilbage i ’96.
For de fleste vil det dog være en fin visuel oplevelse oven på en noget ubalanceret smagsoplevelse.
Men magten og vælden – dén er der da.
Imponerende beskrivelse, du kommer med. Jeg er dog ikke ekspert ud i smagssnuancer, så jeg vil gøre det lidt kortere og enkelt. Det jeg godt kan li’ ved IPA er bitterheden i kombinationen med en sød og frisk humleblomstduft, uden at øllet er sødt. Her er duften øllebrød og bitterheden irriterende, for blomsten mangler. Købte seks flasker i går i en Fakta i Nordjylland, og jeg må indrømme, at jeg efter at have kæmpet mig igennem den første åbnede en til … men gav op, før jeg nåede halvvejs. I dag var jeg lidt mere forberedt, men jeg er ikke imponeret. Har nu drukket en … og og når jeg stikker trynen mod det tomme glas er gærlugten tydelig, så her er vi vist ret enige.
Nå, men må jo gi’ den en chance, så nummer to er lige åbnet. Jeg kan nu godt fornemme lidt humleblomst, lige når jeg hælder op, men desværre forsvinder det hurtigt. Jeg er glad for, at de kun kostede 10 kr. for en 0,5 liters flaske. Men jeg ærgrer mig over, at jeg købte seks. Jeg regner med at lægge vejen forbi Svaneke om en måned. Så kan man jo altid høre, om der er en forklaring… haha.