Der findes godt hvedeøl
Jeg synes altid det er med livet som indsats … eller det er det jo ikke. Så slemme er Svaneke Bryghus‘ øl jo ikke, endda langt fra (Hornbeers mislykkede bryg derimod …) men det bornholmske lokalbryggeris kvalitet har det med at svinge, og man ved aldrig hvad man får. Desværre har overraskelserne alt for sjældent været positive, og der har været langt mellem snapsene – ja, altså i overført betydning. Alt for ofte har Svaneke Bryghus’ øl været for tynde og kedelige – undertiden har de faktisk smagt fælt, og da hvedeøl i forvejen ikke er det bedste jeg ved, tillod jeg mig på forhånd at være skeptisk.
Spændende lød det ellers. Der er brugt champagnegær i brygningen, og endnu engang pryder bryggeriets i grunden sympatiske målsætning om at “mindre er mere” etiketten. Det var under det slogan, de tidligere lancerede deres Choko Stout, der indeholdt kunstige aromastoffer. Nej, det har jeg ikke glemt, og ja, jeg bærer stadig nag, og sloganet runger fortsat hult som olietønder i mine øren.
Men jeg vil da gøre mit for, at fordommene ikke påvirker annammelsen af aftenens bryg for meget. I Weißbierglasset formår brygget da også at gøre et vist indtryk, med en flot pomelo-gul lød, flot tåget af den fine restgær fra det franske vindistrikt. Skummet er ikke almindeligt Weißbierskum. Det er lavere og består mere af bobler end af creme, men det har Weißbierskummets holdbarhed – og farve, marengshvidt. Duften er kraftigt, for ikke at sige ildevarslende syrlig af citrusfrugter i citrongenren, gær og umoden melon.
Men det er jo så ganske heldigt, at smag og duft ikke altid stemmer overens.
I gabet fremmaner brygget søde indtryk, som ikke findes i duften. Vi er ganske vist stadig ovre i citrusgenren, men i de orangefarvede af slagsen, clementiner og søde appelsiner med overraskende god fylde af hvede og franskbrød. Gæren mærkes, men kun så den øger fylden, og jo, surheden fra duften kan da også smages, som et bittersyrligt limeelement bag en rar viskositet, der ville have gjort brygget tyndt og vandigt, hvis det ikke netop var for de mange smagselementer, der formår at gå op i en højere, fyldig enhed. Eftersmagen skuffer heller ikke. Her træder en let, sprød humlebitterhed frem sammen med et kraftigere gærindslag, der giver en tør og karakterfuld mundfornemmelse..
Der var vist engang en eller anden – jeg kan ikke huske, hvem det var, og måske bilder jeg mig det bare ind, men der var en eller anden ølentusiast, der påstod, at der ikke findes gode hvedeøl. Men det gør der faktisk alligevel, og denne her er en af dem. – Jeg er som antydet blevet helt i tvivl, om nogen nogensinde har påstået det – og jeg kan i hvert fald ikke huske hvem. Er der nogen blandt læserne, der kan huske det, så smid en kommentar med svaret.
Frisk, letdrikkelig og alligevel sofistikeret og udfordrende. Svaneke Blonde er ikke noget tungt humlehelvede, men det behøver en øl heller ikke være for at være god. Det viser Svaneke Bryghus med al tydelighed med denne elegante hvedeøl. Og måske har de faktisk alligevel lidt at have deres “mindre er mere”-slogan i.
