Det går an …
Jeg er kampstresset for tiden. Der er nogle ting i min hverdag, der går mig på, som jeg helst ikke vil skrive vidt og bredt om på bloggen. Nogle hængepartier, der skal ordnes, og nogle ting jeg ikke selv er helt herre over, som jeg skal prøve at blive herre over. Indtil de ting er bragt i orden orker jeg faktisk ikke at prøvesmage øl, og især ikke at skrive om dem efterfølgende. Ironien er tyk som tjære, at når jeg havner i situationer, der ville få andre til at søge tilflugt i alkohol, gør jeg nærmest det modsatte.
Vel – jeg har før anbefalet at man begynder at skrive om øl, hvis man drikker for mange af dem. På syvende år overholder jeg i hvert fald sundhedsstyrelsens anbefalinger for uproblematisk alkoholkonsumption.
Nu har jeg lige et pusterum i en større sag, der kræver, at jeg udfylder nogle dokumenter online, og andre ting, der giver mig knuder i maven og koldsved. Jeg tænkte, det måske var en anledning til at komme på niveau med mine anmeldelser igen.
Det er nogle dage siden, jeg prøvede denne American Lager fra bornholmske Svaneke. Sidst gjorde de sig ganske positivt bemærket med deres Reggae-lager … også selvom der var væsentlig mere oktoberfest og danske-møgunger-på-vinterferie-kampdruk over den, end Jamaicansk tropesol. Den amerikanske pilsner er mange ting. Mange kender kun InBev’s tynde industrisprøjt, som jeg gennemgik sidst der var en pilsner fra den egn på programmet. Så det skal jeg ikke trætte læserne med igen. Her er der ret beset tale om en efterligning, men forskellen på kvaliteten har vist sig at være omtrent den samme.
Dette bryg er dog ufiltreret. Det tegner for så vidt godt. Men på trods af en cremet fylde i duften lægger humlen sig alligevel i den kedelige ende af, hvad man kender til af amerikanske pilsnere. Anderledes format er der over smagen, hvor fylden også giver sig til kende sammen med en rar, mild, blød og venlig bitterhed af paranødder.
Ja, man kunne godt ønske sig lidt mere bidskhed, lidt mere rå bitterhed, lidt gær måske endda til at ruske op i de næsten lidt for venlige indtryk. Brygget ender således med at være lidt til den kedelige side – men det er klart en af de mest interessante kedelige øl, jeg har prøvet.
