Man skulle tro, det var dansk … hov!?
Den anden øl i serien om Portugisisk øl hedder Super Bock, og det lyder jo lovende. Bock er en dejligt kraftig øltype, gerne halvmørk, stærk og giver også den indre varme.
Skuffet bliver man, når det citronguleste pilsnersprøjt dovent sjasker ned i glasset med en skumtop som selv Cults forhenværende brygmester kan tillade sig at opkaste en hånlatter mod. Et forkølet pust af korn tjatter sløvt til ansigtet – men et pust er det da ikke desto mindre, omend det også er helt slut derefter. Gedved mente ganske vist, at pustet var metallisk. Det kunne jeg ikke genkende, men sådan kan de olfaktoriske sanser jo være forskellige.
De første skuffelser følges af endnu en. Smagen. En bundklasse for sig selv. Fuldkommen glat og helt uden fylde, som en nyfanget ål, eller en vis tidligere dansk statsminister, når denne blev konfronteret med spørgsmål om en af nationens lidet glorværdige, nylige krige. Den dominerende og primære smag er af vand, mens en flad bismag af humle og korn efterhånden klemmer sig frem bagest ved gummerne. Den gamle, men velfungerende analogi til danskvand med humlesmag trænger sig på, men brygget indeholder alt for lidt kulsyre til at den rammer plet denne gang. Som meget tynd humlesaftevand kunne den måske betegnes.
Det er så fladt og kedeligt, at man hensættes til samme fornemmelse som de tynde danske humleprodukter gør. Jeg fatter min smartphone for at dele mine småbitre (men langt bitrere end brygget – der skal ikke så meget til) tanker om øllet på Untappd …
… Og der falder det hele pludselig på plads og giver mening.
– For det er Carlsberg, der står bag denne rædsel. Det gamle danske bryggeri, der i over halvandet århundrede har fyldt hjemlandet op med tyndt, gennemsnitligt standardsprøjt, og altid så smukt har ramt laveste fællesnævner, har åbenbart placeret en stråmand ved navn Unicer Bebidas i det sydvestligste hjørne af Europa. Og indbyggerne må derfor døje danske standarder for ølbrygning, mens danske turister i landet ikke slipper for hjemlandets blege bryg.
Brygget her er ingen en bock, super er den bestemt heller ikke, ej heller er den portugisisk. Den er dansk – og det på den værst tænkelige måde.
Brygget fik samme karakter af os begge for ikke at smage af noget, og derfor heller ikke decideret grimt:
Ja jeg sidder her i Purtugal og nyder en SuperBock STOUT som er mørk og smager fortryllende.
Det er hverken første eller sidste gang vi nyder den øltype.
Dejlig fyldig og smagfuld.
Super bock Stout, er faktisk SUPER.
Smager lidt som mørkt fuldkorns rugbrød, lidt ligesom Willemoes Stout fra Vestfyn. Er meget positivt overrasket.