Hvad det kan blive til …
Variationen i øljulekalenderen når næppe længere end hertil. En mørk øl, angiveligt et klosterbryg, men på etiketten er der ikke meget mere information at hente om, hvorvidt det nu kan passe. Der er mange klosterbryg, der ikke brygges i klostre, men blot er kopier og efterligninger, blandet efter gamle opskrifter eller lavet på licens. Nogen egentlig klosterøl fra et kloster er der dog næppe tale om, da bryggeriet bag også brygger den lidt mere kendte og konforme pilsner.
Men efterligning eller ej. Dette bryg er vel nok på overfladen det, der stikker mest ud og gør mest væsen af sig. Alene det, at der ikke er tale om en Hefe-Weizen eller en lys pilsner får alene brygget til at rage voldsomt op over de andre. Forventningerne forbliver dog afdæmpede, for selvom stilen for en stund er krænget over i noget marginalt mere interessant, er der intet tilsagn om forøget kvalitet.
Men alene det, at brygget er noget, der faktisk ligner sort, glæder i sig selv. Det er et ægte brunt bryg, der ved gennemlysning ikke skifter farve – jeg ved ikke om det er et kvalitetstræk, men flot er det i hvert fald. Skummet er knækket over i det lyst brune, klæber i fine mønstre, og brækker langsomt i stykker nedefra, mens overfladen forbliver intakt indtil den efter nogen tid kommer i berøring med væskens overflade. Brygget dufter også undtagelsesvis af andet end halm og pilsnerhumle.
Lette – lidt for lette, men dog nærværende og positivt afvigende – noter af karamel og malt møder lugtesansen, og … hov! Det smager jo godt. Det er man ikke vant til.
Brygget er sødt karamelagtigt maltet. Ganske vist stadig med et endog kraftigt strejf af vand. Men det giver jo også en vis friskhed sammen med velsmagen. Koncentrationen af knuste maltbolsjer kunne have været større, men i strømmen af virkelig kedelige og papirstynde øl fryder selv den mindste forandring. Og så er det ikke engang slut med det – en noget spagfærdig, men alligevel nærværende bitterhed mærkes ved gummerne, og giver brygget en smule mere karakter.
Efter min vurdering har brygget dog forsvindende lidt til fælles med de mange fine klosterbryg, jeg ellers har prøvet. Den skal snarere klassificeres som en mørk lagerøl. Dem har jeg sjovt nok også prøvet flere af, der smagte af mere.
