Værdig finale
Jeg er så småt ved at få styr på hængepartierne. I dag gælder det den tredje klosterbryg fra St. Feuillien, Triple, der som bekendt blev købt i Fakta for efterhånden alt for lang tid siden. I Fakta kunne man også købe den i en fin, handy udgave på 0,33 l. i modsætning til Kvickly, som jeg tilfældigvis frekventerede i dag, hvor den kun kunne fås i vinflaskestørrelse. Det er fint, hvis man vil dele en øl – men selv hvis man vil dele, kunne man jo også bare købe to flasker på 0,33 l. – så jeg kan ærligt talt ikke forstå fidusen med de store kvanta.
Vel, i modsætning til Chimays blå øl, er St. Feuilliens blå en fortrinsvis lys øl under en skinnende hvid marengsmasse – ja med noget større bobler ganske vist, men alligevel. Duften er sødt vinøs og lige en tand sprittet, uden at det endnu skæmmer det samlede billede.
Øllet har en fløjsblød og venligt masserende sødme, der hurtigt trænger langt ned i tungens smagsløg, til øjeblikkelig velvære. Der er tydelige noter af blomsterhonning og nektar som man kender det fra syrenblomster, og med et let, ledsagende bittert strejf af mjødurt. Det er faktisk en ganske mjødagtig fornemmelse, brygget giver, hvis man ser bort fra kulsyren, der er ganske fremtrædende. Sødmen tager noget af i eftersmagen, der er bittert krydret af nelliker, det skaber variation i et smagsbillede, der ellers er lige ved at slå over i det kvalmt søde.
16 kr. i Fakta for sådan et lille mesterværk kan man ikke sige noget til – eller det kan man jo egentlig godt. Fx kan man sige, at det er en rigtig god pris for så godt øl.
