Gudommeligt …
Der er mange fantasiverdener, man kan flygte ind i, når virkeligheden – i vore dage i form af blomstrende fascisme og en John Hurt, der pludselig ikke længere bare lader som om han dør – trænger sig på.
Fx. kan man blive religiøs og gå i kloster. Der lever man et nøjsomt, asketisk og kontemplativt liv – i vore dage i hvert fald. I gamle dage fik man tiden til at gå med at drikke sig pattestiv i stærkt, mørkt øl.
Og lige netop den slags øl havde Fakta tilbud på tilbage i slutningen af december måned. En tyver var den her sat ned til (som det fremgår af billedet). Forinden kunne man på de sociale medier følge det danske ølskribentparnas’ begejstrede halleluja-, hossiana- og andre jubelråb over trapistøllenes (der var nemlig to (og ja – jeg fik dem begge)) mirakuløse materialisation, som var det sendt som manna himlen.
Og justerer jo forventningerne oppe i retning af det guddommelige – dvs. et stykke under Amager Bryghus og laaaaangt fra The Alchemist, men ikke desto mindre bedre end bare almindeligt udmærket.
Den megen brus skyldes nok øllets karakter, og var næppe en reaktion afstedkommet af, at jeg valgte det mest sataniske bæger, jeg lå inde med, til at afprøve det i. Og skønt skummet er højt, afbruser det hastigt og under den nydeligste hvide støj, som man må ty til sodavand for at finde mage til.
Brygget bekender i bouqueten på stedet sit belgiske ophav: Fyldige svesker, søde æbler, kanel og sur sildelage blander sig på en måde så det er en fryd, men at forsøge at gøre indtrykket efter med disse ingredienser er næppe tilrådeligt. I endnu mindre grad så er det at smage på det efterfølgende.
Men blandes malt, humle, vand og sukker sammen i et brygkar og transcenderes af trappistgær, så er sagen en ganske anden. Maltfylden er vitterlig af en anden verden, mens den sprudlende karbonering og mægtige alkoholprocent på 10 yder en næsten spirituel oplevelse. Maltens karamelbund blander sig aldrig så nydelligt med en letkrydret bitterhed af kaffe, brygget på en blanding af kålafkog og sildelage, afsluttende med bitter eftersmag af lidt for gamle hasselnødder. Og hvordan det kan være gennemført lækkert – for det er det? Ja, det bliver man nødt til at prøve denne øl for helt at kunne forstå.
Det er vel et af guds mirakler – eller mysterier, hvis man er mere til det romerske fra omtrent samme tid.
Guddommeligt? – Det er faktisk lidt mere end det … om måske stadig ikke helt på Amager Bryghus-niveau endnu.
