Det kunne blive til en velkommen pause i Carlsbergs nye sprøjt, da jeg i weekenden var til grillfest hos svigermor i Aabybro. Og hvad kunne være mere passende, end at servere noget af Nordjyllands fine øl til frokosten. Nordjydernes evner udi ølbrygning har jeg allerede kommenteret her på bloggen, og jeg gør det gerne igen, idet denne øl ganske bestemt også var en oplevelse, der bekræfter min tidligere positive omtale.
Sparbryg fra Skagen Bryghus er en ufiltreret øl, og derfor skal man som udgangspunkt ikke rette sig efter instruktionen om, at den skal skænkes forsigtigt, så gæren ikke kommer med ud i glasset. Flasken skal selvfølgelig agiteres, så man netop får gæren med. Det er en del af oplevelsen, og jeg har ingen grund til at tro, at det skulle forringe smagen.
At den er ufiltreret gør en kæmpe forskel allerede i glasset. Den er fuldkommen uigennemsigtigt orange, med et kraftigt, klæbrigt gyldent skum, der består af store bobler, som nægter at sprænges. Duften ligger i den sødt humlede ende med noter af fersken og et mere udefinerbart letsyrligt stænk, der ikke skæmmer på nuværende tidspunkt.
Det syrlige går faktisk igen i smagen, men uden at det skæmmer den heller. Den er ikke ulig de forskellige kellerbier, som man kender fra Tyskland. Også de har et syrligt stænk, der rigtigt gør gavn, når brygget har fået noget temperatur. I nærværende bryg blander det syrlige sig nydeligt med det fyldigt bitre, før man mærker en mindre humleeksplosion ved mandlerne. Det syrlige er alt andet lige blot en bismag (og heldigvis for det). Sparbryg domineres af en ret bitter, og alligevel blid humle, der i øvrigt kan nydes længe efter, at den sidste dråbe er løbet i halsen.
Det er en pilsner med overraskelser, uden at være noget, man aldrig har set før. Det er afgjort en god pilsner, men ikke en ekstraordinær en af slagsen. Men den har afgjort sin plads blandt de gode nordjyske øl, som ølelskerne i dette land er blevet velsignet med.