Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Southern Tier IPA, Southern Tier Brewing Company.

I anledning af IPA-Dagen

De står i kø i køleskabet, de kære donationsøl. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne smage og anmelde dem i rækkefølge, men omstændighederne vil det hele tiden anderledes. Og således har endnu en donationsøl måttet møve sig ind foran de andre, for når jeg nu ikke havde en IPA parat til anmeldelse i anledning af IPA-Dagen, ja, så skulle en ven af familien, Kenny, der til dagligt arbejder på IT-Universitetet henne om hjørnet, selvfølgelig komme mig til undsætning med et eksemplar, jeg ikke kendte i forvejen.

Købt i Barley Wine et sted mellem Kongens Nytorv og Gammel Strand, også kendt som Minefeltet. Og nårh ja – Kennys arbejdsplads, IT-Universitetet er forresten gået i stykker, eller ITU om man så må sige! HA HA HA! … … … Okay, det var under lavmålet, og jeg beder allerydmygst om forladelse.

Flere af mine venner har øl liggende hos mig, der bare venter på at blive anmeldt. Jeg skal nok nå til dem, men når jeg sådan har en IPA at anmelde på selve IPA-Dagen, så må de nødvendigvis vige og vente lidt endnu. Jeg indrømmer selvfølgelig gerne, at jeg ikke havde skyggen af kendskab til IPA-Dagen indtil i én, jeg følger på twitter gjorde mig opmærksom derpå i mandags.

Jeg har aldrig før hørt om det amerikanske bryggeri Southern Tier Brewing Company, så det er en første, eller hvad man nu ellers siger, når man bevidst laver inkorrekte anglicismer. Førstehåndsindtrykket er positivt. Brygget er dybt kobberfarvet og skummet netop tonet så meget i retning af det gyldne, at det ikke flopper som fuldstændig anonymt snehvidt sodavandsskum. Ganske vist brækker det hurtigt i stykker i store flager, der efterlader dybe huller i den tiloversblevne boblemasse, men netop det asynkrone skumkollaps illustrerer sammen med de mange fnug på glasset skummets glimrende klæbeevne.

Duften er interessant. En tæt, fortrinsvis frugtagtig bouquet med mere traditionelle toner af humle. Duften er ikke i det krasse hjørne, som IPA’er ellers gerne er. Der er tale om noget så sjældent som en venlig IPA, og om det nu er godt …

Der er skruet ned for den tørre, kraftige bitterhed, der ellers kendetegner kategorien. Gær er ingensteds at spore – og det er klart bedst således, omend det også gør brygget lettere tilgængeligt med fare for, at det bliver kedeligt. Bitterhed er der dog, og det er også de rigelige mængder og fire forskellige slags humle, der skaber den. Fylde er dog det, der præger smagen og mundfornemmelsen mest.

Brygget stryger overordnet med smagsløgene, men heldigvis er der masser af smag, endskønt det hverken river og kradser. I stedet masserer det blidt – omend grundigt – smagssanserne med en interessant kombination af dominerende humle og en ledsagende blanding af valnødder og rørsukker. Der er således en antydning af et romelement, jeg ikke er sikker på, jeg før er stødt på i en IPA. Eftersmagen er langvarig og skarp. Den har en metallisk karakter, der i dette tilfælde er aldeles velgørende og med et skær af ananaskirsebær, såfremt man fratrækker det sure.

Alt i alt en velkomponeret, original og utraditionel IPA, som i smagfuldhed og karakter har alt det, andre måtte mene, den mangler i råstyrke og slagkraft. For min skyld gerne! Nyd den også gerne tempereret, så man rigtig oplever de mange smage – men pas på! Den holder 7,3% – så på en måde er den alligevel både stærk og slagkraftig.
5-stjerner

Updated: 10. juli 2016 — 18:23

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme