Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Sort Guld, Carlsberg

Sort Guld som den tog sig ud i forne tider

Jeg har egentlig altid godt kunnet lide designet på Carlsbergs Sort Guld. Sort baggrund, gylden skrift – logo plus navn, slam! Derfor ærgrer det mig, at bryggeriet nu har ændret layoutet, så det nu ligner noget, en skoleelev har flikket sammen i paint i spisefrikvarteret.

Men det er jo trods alt det, der er inde i pakken, der tæller. Det er noget, jeg i min pure ungdom har prøvet før, og husker, at jeg kunne lide. Carlsberg Beer, eller Sort Guld, som den hedder herhjemme var i noget af gymnasietiden min favoritøl. Den havde en passende kombination af høj alkoholprocent, og en lettere – eller i hvert fald bedre smag, end den jeg fandt i regulære pilsnere på det tidspunkt.
Meget er sket siden, men formentlig ikke med brygget, der sikkert stadig brygges efter samme recept, kontrolleret ned til mindste alkoholpromille, nanogram gær og picoliter vand, sådan som industribryg skal være. I det mindste kan jeg være nogenlunde sikker på, at det er samme bryg, jeg smager i dag, som jeg drak så meget af dengang, selvom vi hastigt nærmer os 20 år imellem.
Sort Gulds nye kedelige design –
men prisen fejlede ikke noget. Kr. 25,-
 for en sixpack må siges at være i orden. 
Props til Fakta Hasle endnu engang.

 

Om udseendet er der ikke meget at sige – det ligner en regulær pilsner, punktum – strågult med kridhvidt luftigt … og så alligevel i overraskende grad klæbrigt skum. Duften er ovre i det søde og fyldige, men stadig med pilsnerens velkendte kornede udtryk. Et par noter af metal stikker mere til let irritation end egentligt ubehag.

Nøgleordene til at beskrive smagen er mundfornemmelse og fylde. Det er en øl, man først og fremmest mærker, snarere end man smager den. Den smages ikke meget før den når mandlerne, hvor den giver en mestendels rar, men alligevel bidsk, metallisk bitterhed der måske nok ikke er direkte ubehagelig, men heller ikke nogen udelt nydelse. Kvaliteten findes derimod i mundfornemmelsen, der formentlig på grund af en alkoholstyrke på 5,8 er præget af en fylde af godkendt elegance. Det er en behagelig øl at have i munden – man har lidt fornemmelsen, igen på grund af den mere manglende end egentlig tynde smag, at øllet svæver på et tyndt lag af luft, indtil det ankommer til det bageste af munden.

Den lækre mundfornemmelse til trods forbliver den dog mest en skuffelse i forhold til, hvordan jeg husker den, og Tuborgs Guld finder jeg i dag væsentlig bedre. Der skal mere i en øl end bare fylde og halvdårlig eftersmag til at skabe et ordentligt brygresultat.

Gad vide, om det i virkeligheden bare var designet, der forførte mig i hine gymnasiedage?
1-en-halv-stjerne

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 11. juli 2016 — 20:31

2 Comments

Add a Comment
  1. Mon ikke det var procenterne ? 😉

  2. Det var det sgu nok. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme