Sort Guld som den tog sig ud i forne tider |
Jeg har egentlig altid godt kunnet lide designet på Carlsbergs Sort Guld. Sort baggrund, gylden skrift – logo plus navn, slam! Derfor ærgrer det mig, at bryggeriet nu har ændret layoutet, så det nu ligner noget, en skoleelev har flikket sammen i paint i spisefrikvarteret.
Sort Gulds nye kedelige design – men prisen fejlede ikke noget. Kr. 25,- for en sixpack må siges at være i orden. Props til Fakta Hasle endnu engang. |
Nøgleordene til at beskrive smagen er mundfornemmelse og fylde. Det er en øl, man først og fremmest mærker, snarere end man smager den. Den smages ikke meget før den når mandlerne, hvor den giver en mestendels rar, men alligevel bidsk, metallisk bitterhed der måske nok ikke er direkte ubehagelig, men heller ikke nogen udelt nydelse. Kvaliteten findes derimod i mundfornemmelsen, der formentlig på grund af en alkoholstyrke på 5,8 er præget af en fylde af godkendt elegance. Det er en behagelig øl at have i munden – man har lidt fornemmelsen, igen på grund af den mere manglende end egentlig tynde smag, at øllet svæver på et tyndt lag af luft, indtil det ankommer til det bageste af munden.
Den lækre mundfornemmelse til trods forbliver den dog mest en skuffelse i forhold til, hvordan jeg husker den, og Tuborgs Guld finder jeg i dag væsentlig bedre. Der skal mere i en øl end bare fylde og halvdårlig eftersmag til at skabe et ordentligt brygresultat.
Gad vide, om det i virkeligheden bare var designet, der forførte mig i hine gymnasiedage?
Mon ikke det var procenterne ? 😉
Det var det sgu nok. 🙂