Formidabel grape… -sodavand …
Vi skal videre til den anden Skovlyst-ølsodavand, som den gæve Mads havde med, da den stod på sommerfrokost i det lille Amagerkanske hippiehjem.
Denne gang er øllet blandet op med hyldeblomst og grape. Hyldeblomst har været tilsat øl med både større og mindre held. Derimod er det vist første gang, grape er inde i billedet. Citrusfrugt af forskellig art er dog forsøgt hist og pist, også med større og mindre succes (jeg husker ikke længere de enkelte øl).
Da jeg så, at grape indgik, faldt det mig faktisk ikke ind, at netop grape har nogle egenskaber udi bitterhed, som citrusfrugter ellers ikke har. Appelsin snerper lidt derhenad, men slet ikke i samme grad.
Endnu engang slog bouquet’en til næsten før kapslen lettede. Grapen holder sig ikke tilbage. Duftens toner slog benhårdt igennem, og skabte omgående synapser mellem det olfaktoriske center i hjernen og min hukommelse.
Jeg blev omgående ført tilbage til mine forældres spisekammer i Århus-satelitbyen Hjortshøj i 80’erne. Der stod en Sodastream-maskine – ikke en af de nymodens smarte, nej en af de oprindelige fra dengang! Og de høje flasker, med ekstrakt … Jeg får kuldegysninger, når jeg tænker på, hvad der mon har været i de ekstrakter af suspekt kemi. Tykt som sirup var det og i farvestrålende nuancer. Vi begrænsede os selvfølgelig ikke til at bruge ekstrakterne i de hjemmelavede sodavand … nej de blev skam også brugt i yoghurt, i hjemmelavet is, i saftevand … det er anstrengende bare at skrive om det.
Nok om alle de andre ekstrakter. Der var også et ekstrakt, som mine forældre især var glade for. Vi børn syntes, den var for sur. Det var netop grape-ekstraktet, og denne øl duftede præcis som en Sodastream-sodavand med Grape.
Der er absolut topkarakter til denne øls evne til at skabe nostalgiske associationer hos undertegnede. Det fungerer også udmærket som sodavand til voksne med sin syrligt-bitre smag. I modsætning til SkovbærHvede, indeholder brygget nemlig væsentlig mere kulsyre, og gør dermed fornemmelsen af sodavand komplet. Men fungerer det som øl?
Grapesmagen er så fremtrædende, at man ikke mærker humlen. På den anden side er det især grapefrugtens bitre toner, der træder frem. Måske spiller grape og humle bare så fantastisk sammen her, at man ikke smager humlen. Den hjælper bare det bitre i grapen på vej, så man smager grapen endnu bedre – som sagt måske, sålænge man ikke kan prøve brygget med og uden humle, er det ren spekulation.
Jeg vil dog gerne lade tvivlen komme humlen og brygget til gode. Og man kan i hvert fald ikke kalde det tåget mørkegule bryg disharmonisk. Der er tale om et ganske helstøbt produkt, der ved, hvad det vil smage af. Spørgsmålet er endnu engang, om det fungerer som øl, og denne gang er det endnu sværere at svare på end ved SkovbærHvede.
Brygget smager fremragende, og grape har stort potentiale til at bruges i øl også fremover, hvis det skal være. En SommerHvede smager bare ikke af øl, so what to do? Som sodavand giver jeg brygget fem stjerner. Som øl giver jeg brygget én stjerne. Da det er en hybrid mellem øl og sodavand vælger jeg at de to mødes på halvvejen.
Således kan man vride sig ud af en karaktergivningsknibe – og det er jo iøvrigt også netop årstiden til dette.