Sommerens anbefalinger

Højsommeren er over os, og det var ellers meningen, at jeg ville have skrevet dette indlæg lidt tidligere, så jeg i tide kunne anbefale et par gode øl til sommervarmen. Imidlertid blev jeg far på den dag, jeg havde udset til det, så den dag – og de følgende har jeg haft nok at se til. F.eks. har jeg jo måttet ændre beskrivelsen af min blog, idet jeg nu rent faktisk ER blevet far. Af samme grund skrives nærværende indlæg mestendels med en enkelt hånd, da det er blevet min kære kones tur til at tage et velfortjent hvil.

Men bedre sent end aldrig. Med den globale opvarmning strækker sommeren sig jo også som regel langt ind i september måned, så der skal nok være 2/3 eller mere tilbage, før det bliver efterår.

Til en god sommerøl hører nogle bestemte egenskaber, der passer til det varme, tørre vejr. De skal vederkvæge og være et værn mod tørst. De må gerne være friske, og det er en fordel, hvis de kan nydes kolde. Til gengæld er det dette (og forrige) århundredes misforståelse, at de skal være lette i smagen. Intet må være let i smagen. Heller ikke vand (har man smagt destilleret vand, ved man, hvad jeg taler om) for den sags skyld. Ting skal smage af de ting de er. Og smager de mindre af det, er det fordi kvaliteten halter. Dixi! Det er den omsiggribende fast-food-kultur, karakterløshed og leflen for den laveste fællesnævner, der er ophav til denne misforståelse. Jeg ønsker tendensen langt langt væk, men ikke hen, hvor peberet gror, for jeg kan så godt lide den egns specialiteter.

Sommeren er heller ikke tiden til søde øl. De hører efteråret og i særdeleshed vinteren til. Der er faktisk intet til hinder for godt med bitterhed i sommerens øl. Det klæder årstidens friske salater og letkrydrede retter. Blot skal det ikke give fornemmelsen af tør hals bagefter.

Den første øl, jeg vil anbefale er Flensburger Kellerbier. Ikke bare fordi den er den hidtidige topscorer blandt de øl, jeg har prøvet, men fordi det både er en øl, der er frisk, kan nydes iskold og virkelig smager af noget. Den er både god til mad og til tørstslukning. Samtidig skader det jo ikke, at den er lavet af rene, økologiske råvarer, så man både slipper for sprøjtegifte i kroppen og i vandmiljøet.

Den næste anbefaling er til festivalfolket, og andre der godt kan lide at drikke sig stive og feste igennem. Smag tæller måske ikke så forfærdeligt meget, når dette er planen, men der er heller ikke nogen grund til at gå til yderligheder, og nedsvælge absurde underlødige pilsnerimitationer, der bestræber sig på, at være tyndere end vand. Det må immervæk gerne smage af humle, og Kaiserdom Pilsener gør netop dette. Man føler sig ikke tør i halsen bagefter, selv om humlen smager lidt mere igennem, end hvad man her til lands ellers er vant til. Indtil for nylig kunne den erhverves formedelst en tier stykket på tilbud i Irma. Det er lidt bedre end de sædvanlige ågerpriser man må betale for udenlandsk øl, men jeg vil fortsat anbefale, at man tager over grænsen og tager en ordentlig mængde med i stedet.

For dem, der ønsker mere pilsnersmag, og lidt mindre dumsmart gang-i-den sommerfestivitas er 1795 pilsner et hit. Den kan p.t. erhverves i Irma for kr. 9,50, hvilket snart ikke er dyrere end en dansk pilsner af ækvivalent kvalitet.

Den sidste og absolut bedste sommerøl, jeg indtil videre har anmeldt, er Drachmann fra Skagen Bryghus. Denne let syrlige, (OK – hvis noget smagstræk i øl overhovedet må være let, så er det syrligheden) ufiltrerede pilsner smager bare af sommersolens friskhed, af blomstrende hyldebærbuske og lange vinteraftener på altanen, med benene oppe og en iskold, velsmagende øl i kruset. Netop sådan skal denne perle nydes. God sommer allesammen.

Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!