Det er først i november/sidst i oktober … ja, det er faktisk aktuelt j-dag, så hvilken anledning ville være bedre til at tage fat på årets juleøl? Den blev nydt sidst i oktober, hvilket indrømmet er lidt sent i forhold til de første juleforberedelser, der som bekendt starter i supermarkederne omkring midten af september eller deromkring. Som sædvanlig er der også meget juleøl derude, så det er bare om at komme i gang tids nok, og Kajs Ølblog starter med en øl fra Pladderballe Bryghus.
En kommentar til bryggeriet er dog nødvendig, før vi skrider til selve anmeldelsen. Pladderballe Bryghus findes ikke i virkeligheden, det er et fantombryggeri, hvis kvalitetsfulde og succesrige produkter oprindeligt blev skabt på Slotsbryggeriet Føniks. En uheldig række af omstændigheder, herunder en konflikt med slottets ejer, Reedtz-Thott-klanen, at nogle af bryggeriets øl eksploderede, og at produktionen overhovedet ikke kunne følge med efterspørgslen betød, at det lille bryggeri med den store succes blev kvalt i sit eget held.
Konceptet Pladderballe Bryghus rejste sig – i modsætning til bryggeriet – dog som en anden fugl Phoenix (ja sådan foretrækker jeg at stave det – blandt andet for at drille klamphuggerne i DSN) idet det blev overtaget af bornholmske Svaneke Bryghus.
Sokkeøl er Pladderballe Bryghus’ første juleøl, og forventningerne er naturligvis høje, omend garneret med et gran skepsis, da bryggeriet bag mildt sagt har haft svingende held med de bryg, der er blevet anmeldt her på bloggen. Jeg har ikke smagt Pladderballe-øllene igen siden Svaneke har taget over, så dette er også ildtesten for, om Svaneke Bryghus kan holde det nærmest uhørt høje kvalitetsniveau, som Føniks formåede at sætte.
Øllet ser med sin rødbrune farve og orangegyldne skum i hvert fald ganske julet ud. Men det er især duften, der vækker julestemningen. En gennemtrængende em af nelliker og kanel nærmest river i næseborene, så man næsten måtte tro, at rotternes dans om risengrøden allerede er begyndt.
Den smager også af jul, med krydrede og søde toner af kanel, pommerans, sukat, brunkagekrydderi og bitre nelliker i eftersmagen. Det er gennemført juleøl fuld af hygge, velsmag og julestemning. Dog går en lille smule af magien af brygget, når man på bagetiketten opdager, at øllet er krydret med stjerneanis – ja, det er ikke bare brygkunst, der ligger bag – desværre. Når krydderiets prægning af brygget er så stærk, at krydringen udgør selve karakteren frem for blot at afrunde smagen, synes jeg, at det er lidt snyd.
Juletræet er dog ikke af plastic – lysene er blot elektriske, så det allermeste af julestemningen er trods alt intakt. Og øllet smager stadig godt – det er det vigtigste.
