 |
| Billede: Beerticker |
Ferieøl I
Jeg er netop hjemvendt fra ferie i Hovedstaden, lettere groggy, stadig lidt småsyg og med et ordentligt læs hængepartier, for der skulle selvfølgelig også smages på nogle ordentlige øl. Det er sjældent, jeg kommer på værtshus, og det er dermed sjældent, at jeg får lejlighed til at prøve de RIGTIGT spændende øl derude – de, der kun fås på fad, udvalgte steder på udvalgte tidpunkter og alt sådan noget.
Men allerede i mandags bød lejligheden sig. Jeg skulle mødes med en ven, Niels, jeg oprindeligt kender gennem facebook. Niels er forfatter til flere tegneserier og en anerkendt oversætter. Mødet skulle stå på værtshuset Lord Nelson i København K, et værtshus med eget menukort – i første spalte navn, i anden spalte producenten og i tredje spalte … alkoholprocenten. For det er selvfølgelig kun øl, der er på menukortet. Nårh ja, prisen står selvfølgelig yderst til højre, og alle øl fås i en lille og en stor udgave.
Jeg valgte en øl fra et bryggeri, hvis øl jeg endnu ikke har prøvet, hverken før eller under nærværende blogs levetid. Der er tale om nomadebryggeriet Beer Here, der er endnu et – formentlig det kendteste – af ølentusiasten over alle danske ølentusiaster Christian Skovdal Andersens projekter. Øllen var den relativt nye stout med det lovende navn SoD.
Jeg skal lige huske at indskyde, at jeg skam tog noter, da jeg smagte brygget. Noterne blev senere fundet i det rene vasketøj, så det er så som så med notaterne for nuværende. Hukommelsen er dog – på trods af bryggets indvirkning – nogenlunde intakt.
 |
| Niels (th.) og undertegnede. Billede: Linda Nørgaard Framke |
Øllet ligner ganske givet det, det hedder. Sort som slagger med tæt lysebrunt skum kunne det godt se ud som om sod var en af ingredienserne. Den smarte måde, navnet staves på, kunne dog godt antyde en forkortelse for et eller andet, men det er ikke noget, jeg lige umiddelbart har kunnet finde ud af. Men sod ligner den da – og smager også lidt derhenad. Der er i hvert fald et kraftigt ristet element, hvor ‘derhenad’ skal forstås ganske bogstaveligt, idet det ikke er nået til sod endnu – det er bare ristet, og ristet godt. På dette sted plejer jeg i øvrigt at berette om duften. Her svigter min hukommelse en anelse, selvom jeg dog husker, at duft og smag korresponderer fint sammen, og at en beskrivelse af begge dele ville blive mere repetitiv end oplysende.
Ud over ristede malttoner har den bitterhed af kaffe og en ledsagende sødme af farin. Vægten ligger dog mest på de bitre og især de ristede toner. Der er godt med tjære og fiskenet i denne kraftige, modne og fyldige stout og det er selvfølgelig en smagssag, om man kan lide den slags eller ej. Niels kunne ikke.
Niels valgte en Ale No. 16, det samme var jeg et kort øjeblik fristet til, fordi jeg gerne vil vide, om der er væsentlig forskel på flaske- og fadversionen, og om fadversionen er så meget bedre end flaskeversionen som jeg husker den.
Hvorom alting er, krævede nogle pludseligt opståede omstændigheder med vores 2½ måneder gamle datter (omstændigheder, hvis detaljer jeg skal spare læserne for), at jeg midt i øllet måtte stikke i rend ned til bilen, der holdt parkeret ved Gl. Strand, for at hente nogle remedier i bagagerummet. Jeg drikker jo i grunden ikke særligt meget øl. Det bliver ikke til mange mere end dem, man kan læse om her på bloggen. Den relative afholdenhed har med tiden øget min følsomhed over for alkohol betragteligt, men oplevelsen i forbindelse med denne øl tager godt nok prisen … Jeg bestilte endda kun en lille en på 0,25 l … Jeg vil ikke påstå, at jeg stavrede eller var ved at falde, men jeg havde en fornemmelse af, at have et slør over hovedet, og en underlig følelse af, at min hjerne havde løsnet sig og skvulpede rundt inde i kraniet i takt med kroppens bevægelser. Sagt på en anden måde havde under to deciliter af brygget gjort mig selskabeligt overrislet og måske endda lidt til.
Det har jeg ligegodt ikke oplevet før – øllet er selvfølgelig relativt stærkt, 7,5%, men alligevel ikke så stærkt, at det burde kunne mærkes så kraftigt. Så advarslen – eller anbefalingen, afhængigt af, hvordan man forstår det – er hermed givet videre. Den slår kraftigere end man tror, siger den ølglade skribent, der langt fra drikker en øl om dagen.
Og en aldeles fremragende, velsmagende og potent stout – det er den, og det rokkes der ikke ved, og vid iøvrigt, at der er flere anmeldelser af Beer Heres øl i vente, og lur mig, om ikke det fortsætter i samme fine form.
