Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Slots Classic, Maribo Bryghus

– Langt bedre end sit rygte

Slots Classic er en klassiker i mere end én forstand. Først og fremmest tænker jeg på den, som den klassiske festivalpilsner, som man kort før festivalsæsonen tog syd for grænsen for at hente et ordentligt parti af, så man var sikret billige øl. Selve festivalen gik så med at forbande den langt ind i helvede for at smage – ja, ad helvede til og “hvorfor køber vi dem hvert år, når de nu smager så ringe” og andre lignende derogative udsagn.
Jeg har nu aldrig selv parallelimporteret Slots-øl til festivalbrug. Selvom man måske nok kunne spare lidt på ølbudgettet, har jeg aldrig rigtig haft netværket til grænsehandel ud over, hvad min kære fader ville kunne overkomme. Og meget har jeg budt ham gennem årene, og sjældent har han haft mere end et skuldertræk som kritik af de hovedløse ting, jeg bad ham gøre, når nu han alligevel var syd for grænsen – men Slots-øl … Det ville jeg alligevel ikke udsætte ham for. Til gengæld husker jeg, at han et år tog en mindre ramme Flensburger Dunkel med til festivalbrug – se DET er en festivalgave, der vil frem.
Anyways … hvad er det mon, der gør, at Slots Classic har så ringe et rygte – især blandt festivalfolket? Jeg tror svaret er simpelt: Ingen øl smager godt ved en temperatur på over 300 grader Kelvin, for slet ikke at snakke om 305 af slagsen. Og da det oftest har været Slots Classic, der lå og kogte i de sølvgrå Igloo-telte, har den måttet tage skraldet for, hvad der er fuldstændig naturligt for øl ved den temperatur – nemlig at smage ad H til.
Afkølet smager den i virkeligheden af væsentlig mere, end hvad man er vant til fra danske standard-pilsnere. Ikke dermed sagt, at det er en øl, der imponerer i sig selv, men smagsniveauet er i kraft af en fyldigere maltbitterhed fra starten lagt højere, end hvad man f.eks. måtte være vant til fra Tuborg Grøn eller Royal Pilsner. Den kraftigere maltbitterhed gør selvfølgelig øllet mere besk, når det bliver lunkent. Men det gør ikke øllet dårligere i sig selv.
Det er i øvrigt skægt at tænke på, at denne øl slet ikke ville kunne være solgt i Tyskland før 1987, hvor en EF-dom bestemte, at øl godt måtte indeholde andet end malt, humle, vand og gær, såfremt øllet var importeret, beregnet til eksport eller blev betegnet som specialøl. Det er nemlig ikke ligefrem rent øl, der er tale om, for ud over de tre ovenstående ingredienser indeholder en Slots Classic majs, glukosesirup og ammoniseret karamelfarve aka. E15oc (suk!). Majs og glukosesirup bruges til at fodre gæren med sukkerstoffer, uden at det – som det er tilfældet med maltstivelse – giver øllet smag. Det er faktisk utroligt, at en øl, der indeholder så mange tilsætningsstoffer, der faktisk skal reducere smagen af øl, alligevel kan smage af mere, end det sprøjt folk ellers fylder sig med.
2-stjerner
Støt Kajs Ølblog/Hopswatch via Patreon!
Updated: 11. juli 2016 — 19:42

4 Comments

Add a Comment
  1. hej
    jeg vil hører om I sælger klistermærker, parasoler ,lysskilte eller andet evt t-shirts med slots classic logoet på .
    mvh
    susanne jensen
    mobil 60379315

  2. Som privat ølblogger, der har den her side som hobby, gør jeg ikke.

    Jeg foreslår, du kontakter Royal Unibrew, der ejer Maribo Bryghus-brandet. De må kunne hjælpe dig.

  3. Hvor brygger man Slots øl henne

    Altså hvor ligger bryggeriet?

  4. Hvor brygger man Slots øl henne

    Altså hvor ligger bryggeriet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme