Blomsterbouquet …
Jeg har halvvejs et nytårsfortsæt om at skrue en anelse ned for bloggen og koncentrere mig om min webtegneserie næste år. Om det kommer til at lykkes – ja, det må tiden vise. Det betyder under alle omstændigheder, at jeg hellere må skynde mig at få brændt det sidste krudt af (how apropriate og slet ikke søgt).
Min søster havde en fin fødselsdagsgave til mig. Den fik jeg over en måned efter min fødselsdag, men det er alt sammen en anden historie, som jeg har fortalt. Den bestod af en fin lille kasse med 6 forskellige øl i. Ingen af dem havde jeg prøvet før. Det bliver en god start på net nye år, når de skal glide gennem mit gab …
Her forleden aften åbnede jeg den første. Den er fra Ebeltoft Gårdbryggeri, der som bryggeri får sin debut her på bloggen, så vi afslutter det gamle år med noget nyt. Jeg kendte nu godt bryggeriet i forvejen. Ud over øl producerer de også sodavand – og hvilke sodavand! Da jeg stod i bar for Kongebryg for et lille halvandet år siden var det Ebeltoft Gårdbryggeris sodavand vi solgte til dem, der af en eller anden grund ikke ville købe Kongebrygs øl – de skulle vel køre, eller de var muslimer og lod derfor andre få så meget desto mere af det gode øl. Jeg har sjovt nok hverken det store imod folk der kører eller muslimer – sålænge de ikke påtvinger andre deres synspunkter, selvfølgelig. Så luk nu bærret, FDM!
Mange bryggerier har som bekendt en nebengeschäft i form af sodavandstapning. Lad mig i den anledning fremhæve bryggeriet Vestfyen. Som ølblogger kan jeg helhjertet erklære, at det bedste der er kommet ud af det bryggeri er Jolly Time og Jolly Cola.
Nu til Ebeltoft Gårdbryggeris øl. Og det er godt øl, skal jeg ellers love for! Det var med indfriede forventninger, at jeg valgte at skænke den i dragebægeret. Det bruger jeg som bekendt kun til øl, jeg har høje forventninger til – og som passer i glasset, vel at mærke. Det er helt og aldeles Amager Bryghus‘ egen skyld, at deres øl kun skænkes i det, når jeg deler øl med andre, for glassets rumfang er mindre end den halve liter de tapper på.
Efter skænkning af det lyse, højtskummende bryg, kan man nyde den aromatisk søde bouquet af citronmelisse, bergamot og ingefær. Blide noter der hidrører fra en markant humle, der hvis den var fra førnævnte Amager Bryghus ville rive og flå. Her krammer og aer den, mens oplevelsen er mindst lige så velsignet.
Bitterheden slår da også til så snart brygget kommer bag læberne. Men igen er brygget overvældende rart og venligt. Grannålene er blot ét af de mange krydderier i den sødt bitre (bittersød giver tårepersende associationer, der slet ikke passer ind her) blomsterbouquet, der ellers involverer søde æbler, hyldeblomst, citronmelisse, alteabolcher og alt muligt andet godt fra det største, lifligste og mest farvestrålende blomsterbed nord for Stenbukkens Vendekreds.
Og det er alt sammen lige så venligt, rart og knuskrammesødt som duften antydede. Men alligevel leveret med den udsøgte fandenivoldskhed og kraftoverload der kendetegner mikrobryg af allerhøjeste klasse. Festfolket har for længst harket og udspyttet brygget og pylret klaget, at “det er for stærkt”, mens bodegapilsnerfolket nødtvunget har klemt det første nip ned og ladet resten stå, for “sådan skal øl ikke smage”!
Enhver der kender kvalitet vil til gengæld fryde sig så meget desto mere over, at der er – vel – mere til dem, nu hvor det meste af flokken er skræmt væk.
Nyd den. Alene eller til finurligt krydrede lyse retter. Men først og fremmest: Nyd den. Den er der for så meget mere end bare at blive drukket.
Godt nytår!
