For anden gang skal vi stifte bekendtskab med en øl fra det nordligste Danmark – hvis ellers man ikke tæller Grønland og Færøerne med, selvfølgelig. Skagen Bryghus har allerede en gang før behaget ganen med den formidable Drachmann-pilsner, et lyst, sommerfriskt bryg, som jeg vil mene, er noget nær den perfekte sommerøl.
Til forskel fra Drachmann, er Skawskum godt nok en øl af pilsnertypen, undergæret som den er, men den er mørkere og brygget efter en i München hjemhørende tradition, i modsætning til pilsner, hvis brygmetode hidrører fra den tjekkiske by Plzen. Derfor benævnes den type øl, som Skawskum er, da heller ikke ‘pilsner’ men som regel ‘lager’, eller i dette tilfælde; ‘Bayersk Øl’.
Fans af Matador (altså TV-serien af navnkundige Lise Nørgaard, ikke spillet) vil måske huske, at Mads Skjern takker nej til en øl i afsnit 1, med henvisning til, at han ikke drikker bayersk øl. Jeg har, siden jeg købte Skawskum, været spændt på, hvad det var for noget øl, den gode Mads ikke drak, og hvor synd det mon var for ham.
Det var faktisk meget synd! I hvert fald, hvis bayersk øl dengang var lige så godt, som Skagen Bryghus’ Skawskum. I det samme glasset sættes for munden mærker man øllets blide, fyldige og intense bitterhed. En nærmest perfekt afbalanceret symfoni af smag, fylde og kraft, der hverken er for tynd eller for tyk, men lige præcis rigtig. Skeptisk sætter man glasset for munden et par gange mere, for det hele virker simpelt hen for godt til at være sandt. Men den er god nok – selvom man drikker videre, rokkes der ikke ved det fine, fine førstehåndsindtryk.
Smagen i sig selv kan være svær at beskrive. Der er tale om den meget karakteristiske smag af lager, som man også kender fra Rød Tuborg – det er i bund og grund samme slags øl – men her er den pænt meget mere intens. Der er heller ikke nogen syrlighed at spore. Spore kan man til gengæld Skagerak og Kattegat, havgus og tjære. Det er ikke bare smagen af bayersk øl, når det er bedst. Det er også smagen af Skagen.
Denne øl bør nydes grundigt, gerne til god mad, for den bliver en anelse tung, hvis den drikkes alene. Samtidig må jeg endnu engang advare mod anvisningerne på bagetiketten. Der er tale om ufiltreret øl og derfor anbefaler bryggeriet, at man lader øllet stå oprejst, og sørger for ikke at ryste flasken, så man undgår restgæren i glasset. Alt dette er sludder. Sørg endelig for at vende flasken et par gange, før øllet hældes op – men gør det før I knapper op. Man kan bare ikke holde tommelfingeren fast nok for åbningen, hvis man ryster flasken efter at den er blevet åbnet – jeg taler af bitter erfaring. Glem heller ikke at ryste bundsjatten, før det sidste hældes i. Så er man sikker på, at alle de ufiltrerede godter kommer med. Restgær er ikke en skam – det er det, der bare får ufiltreret øl til at smage bedre end filtreret.
Skawskum – prægtig er den, pragtfuldt smager den. Well done, Nordjylland – endnu engang!
Og allersidst: En servicemeddelelse til min ven Stig: Ja!
