‘Siden 1883’ har navn efter det år Harboe-bryggeriet blev stiftet. Det er bryggeriets bud på en specialøl, der skal hilde stiftelsesåret. Ifølge producenten, er der tale om ‘en mørk specialøl med en let sødme, brygget af udsøgte maltsorter, lakrids og humle.” Samtidig skulle den være “baseret på gamle opskrifter, der på basis af den nyeste viden og brygteknologi er videreudviklet til en luksusbryg …”
‘Harboe’ og ‘luksusbryg’ er som ‘Military Intelligence: two words combined that can’t make sense‘ som navnkundige Dave Mustaine kvad på ‘Rust in Peace‘ i 1990. Bryggeriet er ikke just kendt for at lave kvalitetsprodukter, endsige specialøl. Tværtom er det kendt for primært at agere på discountmarkedet ved at underbyde konkurrerende bryggerier i pris – og desværre ofte også i kvalitet.
Det er næppe heller den ‘nyeste viden’ at blande obskure ingredienser i øl, for at give det en smag, der er for svær at fremme på naturlig vis. Den slags har man faktisk gjort så længe, at man allerede i 1500-tallets Tyskland lavede lovgivning imod det. Dette er den ene årsag til, at jeg anser mig selv for ‘biased’ imod Siden 1883. Den anden er, at jeg ved, at jeg tidligere har smagt denne øl uden at være blevet synderligt imponeret af den. Jeg husker den som kvalmt sød. Men det til side, har jeg denne gang valgt at stå ved min subjektivitet, og i stedet lade mig positivt overraske, inshallah. Det kunne jo være, at jeg husker smagen forkert, eller mine smagsløg skulle have ændret sig.
Flaskens indhold er dejlig mørkt, med et fyldigt brunligt skum. Duften er sød, men ikke så kvalmende sød, som jeg havde frygtet. Så vidt så godt. Desværre er det svært at abstrahere fra min viden om, at indtrykket er skabt ved tilsætning af lakrids, hvilket gør det svært ikke at få dommen “beskidt øl” til at runge om kap med “snyd” og “genvej til ønsket smag” i min hovedskal.
Jeg går videre til at smage på øllet, og konstaterer, at jeg ikke husker helt forkert – den er godt nok meget sød. Den holder faktisk meget mere, end den lover på etiketten, for der er ikke tale om en ‘let sødme’. Sødmen er om ikke tung, så i hvert fald middelsvær til svær. Jeg spekulerer lidt over, hvilket demografisk udsnit produktet er målrettet efter. Er det en børneøl måske? Børn ville sætte pris på den søde smag, men alkoholprocenten på 5% ville nok gøre en målrettet markedsføring efter denne modtagergruppe en anelse kontroversiel. Uanset hvad, er vi ovre i noget, der ligner en nisseøl med en i øvrigt ikke helt ubehagelig småbitter eftersmag.
Ingen skal heller beskylde Siden 1883 for at være tynd, som meget af Harboes øl ellers har ry for. Den er ganske fyldig og fuld af smag, men det kan ikke undgå at irritere, at aroma og fylde er opnået ved at tilsætte ting og sager for at skyde genvej til den ønskede smag. Tjekkerne f.eks. kan ramme en lignende smag uden den slags krumspring.
Øllet bliver også nemt kvalmt sødt. Sødmen er mere, end den bitterhed, der trods alt er, kan hamle op med. Man kunne selvfølgelig igen indvende, at øllet skal vurderes på sine objektive kvaliteter, men det nager mig simpelt hen for meget, at man sådan tillader sig at hælde alt muligt i, for at opnå en bestemt smag, der faktisk kan opnås uden. Bedre bliver det ikke af, at man har den frækhed at påstå, at det skulle være ‘ny viden’ og ditto ‘brygteknologi’.
Med brug af de mørke maltsorter, der nok trods alt er i brygget, kan den bedst rubriceres som en mørk lager-øl a’la Tuborg Rød eller Skagen Bryghus’ ‘Skawskum’. Den når imidlertid aldrig op på højde med disse, fordi den i bedste fald er en discountøl og en snydeøl tilmed.
Harboe-bryggeriet er og bliver også et discountbryggeri, på trods af at de prøver at lave noget til os, der godt kan lide specialøl. Det forholder sig således, fordi de i stedet for at gøre arbejdet ordentligt, vælger at skyde genvej, og i stedet for at brygge godt øl, opblander beskidt øl i stedet.
I det store og det hele udeblev den positive overraskelse. Min hukommelse er på nogle områder endnu intakt.
