Yes, I did that …
Jeg prøver ikke øllene i nogen bestemt rækkefølge. Det bestemmes af situationen, hvilken jeg i et givent øjeblik synes ser pænest ud, har mest lyst til, eller hvilken der ved åbning af køleskabet falder ud på gulvet, så kapslen springer op.
Det var nemlig på den måde, jeg valgte at starte med dette bryg, hvis det da ikke i virkeligheden var brygget selv, eller køleskabet, der valgte for mig. Det er i øvrigt ikke første gang et ingefærbryg fra netop Ørbæk vælter ud af køleskabet. Det skete også 1. januar 2014, oven i købet med den foregående vinder af årets Ølfestivalg, Organic Ginger Brew. Næste gang Ørbæk har en ingefærøl med som deltager ved arrangementet, bliver den lagt i køleskabet, og får ikke lov til at stå i døren.
Denne gang deltager de nu ikke bare med en øl, men med et blandingsprodukt – en Shandy. Ligesom Royal Unibrew har de valgt den angelsaksiske betegnelse for en blanding af øl og limonade, frem for den tyske ‘Radler’. Det er for så vidt forståeligt i betragtning af den vidt udbredte tradition for ginger beer i Storbritannien, og som ikke findes i Tyskland. Der nøjes man med limonaden.
Jeg er generelt lidt skeptisk over for de her sodavandsøl, som jeg ynder at kalde dem. Når det bliver varmt nok, kan jeg selv finde på at lave en blanding, mens de færdigblandede produkter ofte er mig for lidet ølagtige og/eller syntetiske. Ørbæks ingefærbryg mangler desuden fortsat at imponere denne blogger, så odsene er ikke gode forud for smagningen.
Brygget antager omtrent samme fremtrædelsesform som andre produkter i genren – bleggul (omend ikke helt så blegt som de fleste andre radlere) med hastigt vigende og tyndt skum (ingen forskel der). Ingefæren er præsent i duften. Det synes en smule fyldigere end, jeg har oplevet før. Vandelementet er trængt i baggrunden, og det lover jo for så vidt godt.
Smagen er fortrinsvis sød. Mest smager man sukkeret, dernæst ingefær, dernæst limonaden. Dernæst kigger man på deklarationen for at tjekke om der overhovedet er spor af øl i, dernæst opdager man, at den tilsatte chili (som man først nu opdager er tilsat) er særdeles velafstemt. Man smager den nemlig ikke, men ved man at den er der, og har man selv eksperimenteret med forskellige mængder chili i mad ved man også, at krydderiet er en glimrende smagsforstærker. Ikke mindst til søde ting som det tilsatte økologiske rørsukker – og vel egentlig også hyldeblomsten, selvom man ikke rigtig kan smage den. Men hvem ved, måske gør den også sit bag kulissen.
Øllet venter man stadig på. Det melder sig ikke rigtigt, men man hæfter sig ved bryggets blide fylde, som har fortrængt enhver sjasket vandfornemmelse, som man oplever dem i især Royal Unibrews kedelige industrielle shandies. Mon ikke den kommer fra malten? Den kunne nu også komme fra rørsukkeret, men jeg vil lade tvivlen komme brygget til gode, hvorved jeg kan erklære, at jeg for første gang har prøvet en blanding af øl og sodavand, som jeg bestemt ikke sådan lige kunne gøre bedre selv.
For det smager godt, og krydringen er næsten uhyggeligt velafstemt. Ja, det er chilien jeg tænker på. Den har Ørbæk tidligere bortødet uden nævneværdigt resultat, men her bruges den helt rigtigt.
Det er en shandy lige i skabet. Hvis sommeren bliver varm, smutter jeg næsten med sikkerhed forbi Kvickly for at købe en for mine egne penge. For det er den mere god nok til.
Så ja! Jeg giver en sodavandsøl mere end 3 stjerner – for første gang. Det fortjener den. Ikke bare i betragtning af, at det er en øl/limonadeblanding, men fordi den som ølvariant fungerer rigtig godt.
