– Forfriskende sommerøl
Svaneke Bryghus har jeg været omkring nogle gange efterhånden, men de helt store succes’er er udeblevet. De var ellers med fra starten i den store danske mikrobrygrevolution, men min fornemmelse har været, at de ikke helt har kunnet følge med innovationstempoet i de øvrige bryghuse.
Det var altså ikke med de store forventninger, at jeg åbnede den. Forventningerne var til gengæld høje til min vivs curry, som hun selv mente var alt for stærk. Det kan som bekendt slet ikke lade sig gøre i mine øjne at lave den slags for stærkt, men som en art sikkerhedsforanstaltning valgte jeg alligevel denne pilsner, med forventning om en vis læskende effekt, om det skulle blive nødvendigt.
Og det viste sig at være et godt valg. Udover et meget tæt, hvidt skum, så den ikke ud af noget specielt. Det var ret svært at se, at den skulle være ufiltreret, men kiggede man grundigt nok efter var brygget faktisk en smule tåget. Der er dog ingen fare for gærsmag eller den slags, restgæren er ikke i nærheden af at være i mængder som i fx Kaiserdoms Weizenbier. Duften er overraskende sød og meget lidt pilsneragtig, med både frugt- og blomstertoner.
Sødmen går igen i smagen – undtagelsesvist, fristes man til at sige – det er en blomsterlignende sødme, som man fx møder den i BrewDogs Punk IPA, eller 5. a.m. Saint uden dog på nogen måde at kamme over på samme måde som sidstnævnte.
Det er en sød, frisk og fyldig pilsner, oven i købet – som det fremgår af etiketten – uden bitterhed! Så har man set det med, og endda uden at være tynd samtidig. Det er mildt sagt ikke tit, man oplever det, og etikettens tekst, der netop handler om sødme, og manglende bitterhed fik ellers broderparten af alarmklokker til at ringe hos mig. Men jeg har hængt mig for meget i den manglende bitterhed, og denne pilsner formår at fastslå, at bitterhed ikke er et must i en god øl. Der anes i øvrigt også et hint af fyrrenåle – noget jeg ikke ville have opdaget, hvis ikke etiketten (igen) havde oplyst mig om det.
Det er jo faktisk sådan en øl, de store bryggerier har forsøgt at brygge i de sidste par år – en øl til “de unge”, der ikke er for bitter, og samtidig smager godt. I store træk, er kun det første lykkedes for Carlsberg og Cult i hvert fald, idet deres eksperienter udi antibittert øl, mildest talt ikke er faldet heldigt ud, da det praktisk taget er at sammenligne i smag med postevand.
Så det kunne være, at “de unge” skulle kaste sig over Svaneke Bryghus’ Session Pilsner i stedet. Så kunne man også have en øl, der appellerer til både unge og gamle, samt alle os, der mere eller mindre indifferent accepterer den alder, vi har.
