Men kaffe er jo også fint …
Så fik jeg prøvet alle tre amerikansk-inspirerede øl, som Thisted Bryghus har sendt ud i almindelig handel. Den sidste er en mørk en af slagsen – en stout. En Coffee-stout oven i købet, og på papiret er det jo en kombination af de to ting i hele verden jeg helst putter i munden – i hvert fald i flydende form, nemlig øl og kaffe.
Den bærer navnet Seattle. Hjemby for Microsoft og udgangspunktet for 90’ernes grungebølge og for nylig også frekventeret af Svaneke Bryghus … ikke med store hurraråb fra denne kant til følge. Vil vestkystbyen monstro kunne gøre det bedre denne gang?
Brygget virker i hvert fald dejligt tæt – måske lige en anelse for flydende og ikke rigtig skvulpende nok. Skummet er højt, og måske lige lidt i den lyse ende, men samtidig er karboneringen holdt nede, så vi end ikke er i nærheden af en colastout. Den tilsatte kaffe mærkes tydeligt i duften, tungt ristet og vel udfyldt af en medfølgende karamelnote. Ja, så dufter brygget da også af noget andet end kaffe … hvis nu det også duftede bare lidt af øl, ville mine forventninger nok ligge lidt højere.
Brygget smager også af kaffe. God kaffe endda. Fyldig, tilpas ristet, lækker nok – men allerede tidligt i forløbet må jeg stille mig selv spørgsmålet – kan den ikke noget mere?
Jeg drikker lidt videre, og tager mig selv i spontant at udbryde et “mmm”. Så ét eller andet rigtigt må der vel være ved brygget. Karamellen melder sig også så småt med en ledsagende sødme i den bitre kaffe, der ellers dominerer både smag og eftersmag med sin klæbrige bitterhed. Og så viser det sig, at der også er en lille spids med.
For brygget brænder faktisk elegant på sin vej ned forbi brystet, så selvom det lod vente på sig, jo, så kunne brygget også lidt mere end bare smage af kaffe.
Lidt mere. Og øl når det aldrig sådan rigtigt at smage af.
Men kaffe er jo også fint.
