Kajs Ølblog

"Hvad øllet mangler i bitterhed har bloggeren til overflod"

Search Results for – "label/ufiltreret øl"

Bukkejagt, Raasted Bryghus

Blidt Bambibryg …

Der lægges ikke noget aftrækkerfingre imellem i Raasted Bryghus‘ anprisning af deres ‘Bukkejagt’. Dansk malt, sydtysk perlehumle, fylde, sødme, karamel og jeg-skal-komme-efter-dig. Og det passer jo også godt ind i jagttemaet. Påstanden er, at den skulle være god til mørkt dyrekød – altså vildt, noget over i hjort/rådyr/dådyr/elg-genren. Ret beset er alt kød man spiser, jo et eller andet form for dyr, og hvorfor lige netop disse dyr, egner sig mere som dyr end andre, har altid undret mig.

Vel, dyrekød er noget med en masse krydderier, og tunge, svært mættende anretninger, hvortil mørkt øl ganske afgjort ville være passende. Nærværende bryg kvalificerer sig da også ved holde en lød, der er mærkbart mørkere end lyse mexicanske pilsnere eller hvis man skulle tage noget mere interessant – amerikanske IPAer. Faktisk er det ret mørkt, og tilmed ufiltreret, mens skummet må ærgre ved sin råhvide kulør. En vis aroma i bouqueten byder brygget da også på. Men dyrekrydderierne lader vente på sig. Malten dominerer med duft af kaffe, karamel og en smule røg. Men røg passer jo også til dyr – så helt ved siden af er det ikke.

I smagen dominerer kaffen, flankeret af fyldig kandis. Tager man store tåre, kan man også endelig presse nogle krydrede noter af enebær og rosmarin frem. Men det kræver altså et betragteligt kvantum for bare en lille krydderoplevelse, og at skylle brygget ned i det nødvendige tempo, er trods alt synd.

Trods alt – for vandelementet fylder også meget – for meget, men så alligevel ikke så meget, at brygget ligefrem må betegnes et bællebryg. Dertil smager det alligevel af mere, og jo egentlig også godt. Kaffe og karamel er jo slet ikke værst. Men den fyldige, cremede, krydrede og kilotunge oplevelse, der ville klæde kød af krondyr er der kun alt for svage antydninger af. Måske kunne det lige bruges til en letristet Bambi, men med blot en grillet Stampe oven i, ville brygget allerede føles for tyndt.
3-en-halv-stjerne

Stout, Krenkerup

Lidt for letdrikkelig

Det er alt for længe siden, vi sidst har været på Lolland på bryggeriet Krenkerup ved Sakskøbing. Samtlige bryg, jeg har prøvet fra bryggeriet, (dvs. 3, hvilket næppe giver en population, man kan lave noget signifikant statistik på) har indtil videre scoret 5 stjerner, så det undrer også mig selv såre, hvorfor jeg ikke har prøvet lidt flere øl fra den kant tidligere. Jeg tænker, at jeg næppe kan gå helt galt i byen med en stout fra den kant. Stout er en af mine favoritøltyper, og den holder omtrent samme kulør som min samvittighed og min sjæl.

Ikke desto mindre varsler skænkning allerede om en reduceret stoutoplevelse. Brygget er, grums til trods, gennemskinneligt og colafarvet, og det plasker ned i glasset med samme viskositet som postevand. Stout skal helst opleves tykkere, og skal skvulpe – ikke plaske. Skummet består også alt for meget af bobler, selvom det nu ellers formår at holde sig stabilt over brygget, for så langsomt at forvandle sig til noget, der i det mindste ligner en let chokolademarengsmasse, når de lidt for store bobler sprænges. Dommen som colastout er dog uomgængelig. Der er endvidere mere sød karamel end bitter kaffe i duften, så den farlige, voldsomme stoutoplevelse er næppe i vente.

Som forventet træder vandet da også frem fra begyndelsen. Der er også fine toner af bittert og sødt, som man mærkede det i duften, mildtristet kaffe, og søde flødekarameller. Men altså også lidt for meget vand. Brygget giver aldrig den fylde, man må forvente af en stout, og heller ikke kraften. Her anbefaler undertegnede til gengæld at agitere flaske ved opskænkning og glas ved tømning, da restgæren faktisk giver brygget lidt ekstra fylde og bittersød smag til allersidst.

Men for en stout at være forbliver den for nem, for venlig, for rar, for ufarlig og for letdrikkelig. En bællestout for den utrænede gane, og næsten endda for let til at være oplæringsstout for novicerne, der vil lære typen at kende. Dem, der frygter bitterhed og fylde, giver nærværende stout kun ret, aer med hårene og udfordrer ikke ønsket om ufarligt øl.

Alt det til side, smager brygget jo egentlig heller ikke dårligt – og om ikke andet kan det da lære eventuelle novicer fordelene ved at inkludere restgæren i brygoplevelsen.
3-en-halv-stjerne

Kajs Ølblog © 2014 Frontier Theme